Top 10 byer i Alperne – Hotel & oplevelser i de franske alper

Uanset om du er en naturelsker, en eventyrlysten rejsende eller blot ønsker at opleve den franske kultur og mad i en fantastisk bjergkulisse, så er de franske Alper en fremragende destination at besøge.

Du kan besøge Alperne året rundt, men det bedste tidspunkt at besøge Alperne afhænger af dine interesser og hvad du gerne vil opleve der. Om vinteren er der naturligt meget sne og mulighed for at stå på ski, hvor der om sommeren er masser af aktiviteter som Mtb, vandring, klatring og bare det at nyde den skønne friske luft og natur. For at du let kan booke oplevelser eller hoteller, er der indsat links til bookingsider. Det er reklamelinks.

Alperne er en lang bjergkæde, som går gennem flere lande, herunder lidt af Frankrig. Den starter lidt nord for byerne Marseille og Nice og øst for Lyon.


TOP 3 byer i Alperne

Vil du gerne bare have 3 hurtige bud på “Hvor skal man bo i Alperne” – så se her min top 3 over skønne alpe byer, som er gode til ferie:


Byer i Alperne:

Nedenfor finder du 10 gode spændende byer, så hvis du har spurgt dig selv “hvor skal jeg bo i alperne”, så får du svaret nedenfor. Der er byer for en hver smag.

  1. Annecy og dens museer
  2. Stå på ski i Val d’Isere
  3. Den smukke alpelandsby Talloires
  4. Oplevelser i Grenoble
  5. Megéve og dets skiområder
  6. Stå på ski i Chamonix – Mont Blanc
  7. Udsigtsbyen Chambéry
  8. Den kendte spaby Evian les Bains
  9. Lær at stå på ski i Charmonix
  10. Stress af i Aix les Bains

1. Annecy og dens museer

Annecy alperne hotel

Annecy er hovedstad i det franske departement Haute Savoie og en af de mest charmerende byer i alperne. Selv om dette område er kendt for dets sne -og isrelaterede sportsgrene, byder det også på andre spændende aktiviteter, alt afhængig af de besøgendes ønsker. Man har blandt andet mulighed for at besøge nogle særprægede museer, som er interessante, både på grund af de udstillede genstande, og også selve bygningerne.

Der er en bred vifte af forskellige sportsgrene og aktiviteter til rådighed i Annecy. Sne -og isrelaterede sportsgrene, så som snowboarding og skisport kan man udøve forskellige steder alt afhængig af, hvor erfaren man er. Foruden disse sportsgrene kan man om sommeren sejle, stå på vandski, køre på mountain bike, og tilmed dykke.

FIND DE BEDSTE HOTELLER I ANNECY

Booking.com

Denne region, og specielt denne by, er også berømt for dens gastronomiske tilbud. Områdets skinker, oste og vine regnes for de bedste i Frankrig. Derfor er det en stor oplevelse at nyde et måltid fremstillet af en af disse specialiteter, som en perfekt afslutning på en dag, hvor man har nydt Annecy´s landskaber og sportsaktiviteter.

Annecy er også kendt for sine museer vidt omkring i alperne, fordi byen har nogle meget interessante museer. Her kan de besøgende studere særprægede genstande, kunstværker og objekter. Et af disse museer er Chateau de Montrottier. Chateau de Montrottier blev bygget i det 13. århundrede og udstiller antikviteter, tapeter og lertøj blandt andre spændende objekter. Besøgende kan både nyde de udstillede genstande og den typiske arkitektoniske byggestil.

Et andet spændende museum i egnen omkring Annecy er Musée Chateau d´Annecy. På Musée Chateau d´Annecy kan de besøgende blandt andet studere lokale og regionale genstande, såsom religiøse kunstværker, møbler og malerier. Et tredje interessant museum, som man ikke må gå glip af, er Thones Museet som udstiller genstande, som giver et tydeligt billede af de forskellige perioder byen har gennemlevet.



2. At stå på ski i Val d’Isere

Val disere alperne hotel

Val d´Isere bliver ofte betragtet som det vigtigste skisportssted i Frankrig og et af de mest attraktive i verden. Derfor modtager dette område hele tiden besøgende alle steder fra, som ønsker at stå på ski og have det sjovt på et sted med mange faciliteter og den komfort, man måtte have brug for.

Dette skiområde er ideelt for begyndere såvel som for de erfarne skiløbere, fordi der findes løjper, som passer til alles behov. For nybegyndere er der mulighed for at finde en professional instruktør, som kan vejlede og guide dem. For de meget erfarne skiløbere er der udfordrende områder, hvor de kan more sig.

Der findes forskellige steder i Val d´Isere, som passer til forskellige aldersgrupper, præferencer og færdigheder. Der er endda en lille by på stedet, kendt som Rond Point des Pistes, som er beregnet for børn mellem 3 og 13 år.

FIND SKI OVERNATNING I VAL D´ISERE HER

Booking.com

Val d´Isere byder på et mere end 150 kilometer stort skiområde fordelt på 70 forskellige pister. Disse pister er inddelt i flere forskellige kategorier. Der er 21 grønne pister, 25 blå, 18 røde og 6 sorte pister, samt et half-pipe stadium og en snowboard park. Det er altid muligt at få råd og vejledning og begyndere kan med 6 dages undervisning lære de basale færdigheder indenfor denne sportsgren.

Der er også andre aktiviteter til rådighed i Val d´Isere udover at stå på ski, selv om det bestemt er den primære. Dette område tilbyder mange andre sne -og isrelaterede aktiviteter, som for eksempel at køre i sneen eller isskøjteløb. Der findes desuden flere pubs og natklubber.



3. Den smukke alpelandsby Talloires

taillores alperne hotel

Landsbyen Talloires ligger omtrent 550 kilometer sydøst for Paris og kun få kilometer fra Albertville. Den har sin oprindelse helt tilbage til år 866, hvilket gør den til en af de ældste byer i regionen. Der er mange fantastiske antikke steder, man kan udforske i denne by. Det er i det hele taget berigende at studere byens charmerende huse og bygninger.

Talloires har gennemgået mange forskellige historiske perioder. Ifølge historiske kilder var byen oprindeligt kontrolleret af Lothar den anden, oldebarn af Charlemangne, hvilket giver et tydeligt billede af byens historie og de mange fortællinger, der knytter sig til den.

Blandt de mest interessante og særprægede kendetegn ved denne by er de klipper, som omgiver bugten. Disse klipper er meget spændende, fordi har kridt på siderne og er et af de mest besøgte steder i Talloires.

SE ALLE HOTELLERNE I TALLOIRES

Booking.com

Talloires byder også på højdeklatring og skisport på grund af stedets geografiske beliggenhed. Landsbyen har desuden en vifte af hoteller og udlejninger, hvilket giver turisterne mulighed for at vælge hvad der passer bedst til deres behov. Det kan varmt anbefales, at man allerede på forhånd orienterer sig om stedets overnatning og booker på forhånd, efter som Talloires er et eftertragtet rejsemål.

Der er også adskillige former for antikke konstruktioner, man kan udforske i Talloires, som for eksempel; l’Ermitage de Saint Germain. L’Ermitage de Saint German er et kapel, som stammer fra det 15 århundrede. Herfra har man chancen for at nyde en panoramaudsigt over Annecy sø og dens omgivelser. Hvis man interesserer sig for antikke bygninger kan man få vejledning på det lokale turistkontor, så man ikke går glip af nogen af de mest interessante steder i Talloires.


4. Oplevelser i Grenoble

grenoble alperne hotel

Grenoble er et meget interessant område i alperne. Stedet er ideelt, hvis man holder af at opholde sig i smukke snelandskaber om vinteren. Der er flere spændende steder og bygninger, som besøgende kan udforske i Grenoble og dens omgivelser.

Et interessant sted i området omkring Grenoble er Horloge Solaire, en bygning, der er rig på historiske data. Horloge Solaire, Lycée Stendhal´s hjem blev bygget i 1670´erne, under Louis den fjortende. Navnet Horloge Solaire er kendt vidt omkring på grund af freskomaleriet som måler 100 kvadratmeter på vægge og loft. Denne fresko lader solen reflektere i et spejl på en sådan måde, at man kan bestemme tidspunktet på dagen, ja selv måneden bare ved at kigge på den.

Et andet sted i Grenoble, som turisterne ikke må gå glip af, er La Bastille. La Bastille som ligger ved foden af Chartreuse indeholder nogle antikke konstruktioner. Bastillen rummer de største militære fæstninger i hele Frankrig fra det 19 århundrede. Fæstningerne har desuden genstande, som stammer fra middelalderen.

Området omkring La Bastille og selve byen blev forbundet i 1934 med en kabinevogn. Denne kabinevogn var den første i Europa, som gav de besøgende mulighed for at nyde det fantastiske syn og landskaber samt at nå frem til spændende steder. Ved at benytte kabinevognen kunne turisterne nå nogle af de vigtige steder, hvor de kunne tage på café eller på restaurant og nyde landskabet, mens de slappede af.

SE HER GODE HOTELLER I GRENOBLE

Booking.com

I nærheden af Grenoble er der også flere andre attraktive steder. Et af disse er La Casamaures, et orientalsk palads, der ligger i nærheden af de nordlige fæstninger i Grenoble og stammer fra 1855. Denne bygning er et storslået eksempel på orientalsk arkitektonisk stil, som har vundet megen udbredelse i regionen i det 19 århundrede.

Palais Ideal du Facteur Cheval er en anden interessant bygning for dem, som holder af kunst og spændende arkitektoniske genstande. Dette palads blev bygget i det 19. århundrede af Ferdinand Cheval og rummer en meget speciel og unik arkitektonisk stil og udsmykning.



5. Megéve og dets skiområder

megeve alperne hotel

Megéve, som ligger i den franske del af alperne, er en af de vigtigste skidestinationer i området. Derfor modtager denne by besøgende fra hele verden og er hele tiden i bevægelse for at gøre det så underholdende og komfortabelt for gæsterne at opholde sig der som muligt. Stedet tilbyder mange pister samt cafeer og restauranter, hvor besøgende kan slappe af og nyde et veltilberedt lokalt måltid efter en dag fuld af gode oplevelser i sneen.

Der er tre vigtige skiområder i Megéve, og i hvert område er der muligheder for øvede og nybegyndere. Man kan også finde en lokal instruktør, som kan vise én den grundlæggende teknik, indtil man er parat til at kaste sig ud på pisterne på egen hånd. De tre områder er: Jaillet, Rochebrune og Mont d´Arbois. Udover disse områder, er der et andet vigtigt sted, som strækker sig fra Giettaz til Christomet, hvor skiløbere har chancen for at vælge en ny piste.

Megéve skiområdet byder på i alt 325 kilometer pister. Der er mere end 85 skilifter eller kabinevogne i området, som hurtigt og effektivt bringer de besøgende hen til det sted, de ønsker.

SE SPÆNDENDE HOTELLER I MEGEVE

Booking.com

Der er omkring 17 sorte løjper til de mest erfarne skiløbere, samt 54 røde til de almindeligt erfarne skiløbere. Udover dette findes der også 41 blå og 23 grønne løjper, hvilket gør det muligt for enhver at finde en passende løjpe.

Uanset hvilket niveau man befinder sig på, når man når frem til Megéve, skal man nok kunne finde en skisportsgren, som fanger interessen. Selv personer, som aldrig har stået på ski før, vil være i stand til at kaste sig ud i sporten. Områdets lokale professionelle instruktører er gode til at guide såvel øvede som nybegyndere.


6. Stå på ski i Chamonix – Mont Blanc

mont blanc alperne hotel chamoinx

Chamonix er et af de mest berømte steder for skiløbere i verden. Denne skidestination ligger på det sted, hvor Frankrig støder op til Italien og Schweiz. Stedet modtager mange besøgende fra hele verden hvert år. Derfor er Chamonix lettilgængelig. Chamonix er hele tiden fyldt med en skare af turister fra mange forskellige lande.

En af hovedattraktionerne i Chamonix er løjpen Vallée Blanche, som strækker sig over ca. 19 kilometer. Denne løjpe er berømt blandt skiløbere, fordi den er en af de længste og mest interessante i Europa. Foruden denne løjpe kan ikke erfarne skiløbere også finde et sted at more sig, som egner sig til deres evner. Der findes flere forskellige løjper i Chamonix for både begyndere og de meget erfarne skiløbere.

Blandt de mest udfordrende steder i Chamonix, og måske det mest berømte, er bagsiden ved Mont Blanc. Mont Blant betragtes som værende det højeste bjerg i vesteuropa med en højde på omkring 4.734 meter. Erfarne skiløbere føler sig tiltrukket af de udfordringer, som bagsiden byder på.

FIND DE BEDSTE HOTELLER I CHAMONIX

Booking.com

Chamonix – Mont Blanc er også kendt vidt omkring for Mont Blanc tunnellen. Mont Blanc tunnelen er 11 kilometer lang og er den bedste måde at krydse alperne på til Italien. Den modtager en stor mængde trafik og besøgende, som stopper op ved Chamonix på deres vej og endda bliver for at nyde byens mange forskellige afstressende aktiviteter.

Udover at stå på ski, kan man også klatre i bjerge eller udøve anden sport. Chamonix byder på en række andre aktiviteter, som sikrer, at de besøgende altid er i stand til at tilbringe en dejlig tid på denne destination. Der er for eksempel flere restauranter, pubs, diskoteker og et kasino i og omkring Chamonix, som giver turisterne mulighed for at vælge mellem flere former for underholdning.



7. Chambéry

alperne hotel chambery

Chambéry ligger i de franske alper og er en af de mest berømte og attraktive byer i området. Fra denne by har man en fantastisk udsigt over alperne, som siges at være helt unik, fordi man har et klart udsyn, uanset hvor man retter blikket hen.

I den nordlige del af Chambéry findes den vigtigste naturlige sø i Frankrig, Lac du Bourget, som er berømt for dens skønhed og charme. Udover Chambérys søer og landskaber, har de besøgende også mulighed for at studere fantastiske bygninger samt slappe af på en lokal café eller restaurant.

For de sportsinteresserede er der også mulighed for at finde noget sjovt at foretage sig, mens man er i Chambéry, da denne by tilbyder flere forskellige sportsgrene. Blandt disse er for eksempel skisport, sejlsport og bjergklatring.
Fordi Chambéry ikke er nogen speciel stor by og er fuld af særprægede steder, kan det anbefales, at man oplever byen til fods eller lejer en cykel i stedet for at bevæge sig rundt i bil. Derved får man mulighed for at lægge mærke til enhver attraktiv detalje, og udforske byen præcist som man ønsker det.

FIND SMUKKE HOTELLER I CHAMBERY

Booking.com

Gaden Chambéry, Rue Basse du Chateau er en af de mest unikke og charmerende steder i byen og det kan varmt anbefales, at man tager sig god tid til at se den, selv om en vigtig del af gaden blev ødelagt af en brand i 2001. Et andet spændende sted man kan besøge i Chambéry er Chateau de Chambéry, som var hovedresidens for hertugen af Savoie. Slottets arkitektoniske struktur er meget betagende.

Der findes også andre spændende steder, man kan besøge i Chambéry. Blandt disse er Chatedral de Chambéry, Place du Palais, Place St. Leger, Croix du Nivolet, Fontaine d´Elephants, Mont Garnier og det lokale museum.


8. Et besøg i Evian les Bains

Evian les Bains anses for at være et af de mest berømte feriesteder i Frankrig og måske et af de mest berømte feriesteder for kurbade i alperne. Denne destination ligger ved den sydlige side af Geneve søen, lokalt kendt som Lac Léman. Stedet tilbyder de besøgende en række spændende muligheder for at slappe af og tilbringe en vidunderlig tid.

En af hovedattraktionerne på dette sted er kurstederne. Evian les Bains har flere kursteder, hvor de besøgende kan lægge deres dagligdags problemer bag sig, slippe stress og slappe af, omgivet af et fantastisk miljø og smukke landskaber. Her kan man udforske omgivelserne i den rette stemning for krop og sjæl.

I forbindelse med besøget i Evian les Bains, kan man tage på en fantastisk bådtur. Fra båden kan man betragte området og dets landskaber fra en ny vinkel. Turisterne husker ofte bådturen på Geneve Søen som et af højdepunkterne på deres besøg til Evian les Bains på grund af søens skønhed i sig selv såvel som de forskellige steder ved søens breder.

SPAOPHOLD I EVIAN LES BAINS – SE HOTELLERNE HER

Booking.com

Der findes adskillige andre aktiviteter i denne by og mange spændende steder at besøge. Et af de mest anbefalelsesværdige steder er kirken Notre Dame de l´Assomption. Det er en middelalderkonstruktion, som rummer interessante arkitektoniske strukturer og elementer, som er typiske for byggestilen i denne periode.

Pré Curieux er et af de mest besøgte steder i Evian les Bains. Dette sted består af en smuk bygning i kolonistil omgivet af 3,5 hektar park, som rummer forskellige små steder og haver. Foruden bygningens skønhed og dens omgivelser, kan de besøgende også nyde flere typer af udstillinger på stedet.

Der findes også adskillige andre spændende steder, man kan udforske i Evian les Bains og dets omgivelser. Blandt disse er den musikalske kilde, Evians golfmesterskab, de termiske bade, kilden Cachat og det lokale kasino.



9. Lær at stå på ski i Charmonix

Chamonix er en smuk fransk by, som ligger i alperne. I denne by har man chancen for at dyrke adskillige snerelaterede sportsgrene samt lære at stå på ski af højt kvalificerede instruktører, da Chamonix anses for at være et af bedste steder at lære denne sportsgren i regionen. Til forskel fra andre byer i regionen, som måske mister noget af deres popularitet i løbet af sæsonen, er denne by altid åben for turister og tilbyder dem et udvalg af aktiviteter og faciliteter, og det er et ideelt sted at besøge året rundt.

Vejret i Chamonix er noget særligt og giver turisterne mulighed for at besøge byen hele året, selv om vejret er meget forskelligt sommer og vinter. Om sommeren, kan temperaturen let nå op på 30 grader, mens vejret i vintermånederne kan være ekstremt koldt. Selv om klimaet er meget forskelligt afhængigt af årstiderne, giver ethvert tidspunkt på året de besøgende lejlighed til at opleve en unik mangfoldighed af aktiviteter og at have det sjovt uanset temperaturen.

Fra december til april, i de koldeste måneder på året, er Chamonix berømt for sine vintersportsgrene. På denne årstid har man som besøgende mulighed for at udøve en stor vifte af vintersportsgrene, som for eksempel at stå på ski eller snowboarde. Mange besøgende kommer også til Chamonix, fordi de er tiltrukket af det massive Mont Blanc og den store udfordring det er at bestige det. Dette på trods af at det er en risikofyldt aktivitet, og det normalt kun er de virkeligt erfarne klatrere, som forsøger sig.

HOTELLER I CHAMONIX

Booking.com

I Chamonix føler man sig som besøgende godt tilpas på grund af de mange faciliteter, selv et hospital kan man finde og butikker. Ethvert behov, man som turist måtte have, er der taget højde for og tilgodeset. Derfor husker man altid Chamonix som en charmerende og hyggelig by.

En af hovedattraktionerne i Chamonix er byens kabinebane, som går op til Aiguille du Midi. Herfra har man en fantastisk udsigt over byen og omgivelserne. Udover denne attraktion kan turisterne også besøge byens sportscenter og indendørs skøjtebane og swimmingpool.


10. Stress af i Aix les Bains

Aix les Bains alperne hotel
Udsigtspunkt med Aix les Bains i baggrunden

Aix les Bains er et af de mest besøgte områder i alperegionen på grund af sin skønhed. Her er flere kursteder og faciliteter, hvor de besøgende kan glemme alt om hverdagens problemer, slippe stress, slappe af og nyde ferien i smukke omgivelser.

Dette område ligger ca. 530 kilometer sydøst for Paris og 15 kilometer nord for Chambery. Stedets skønhed skyldes i høj grad Lac du Bourget – søen Bourget, fordi Aix les Bains ligger ved søens østlige bred.

Et interessant faktum knyttet til Aix les Bains er, at stedet siges at rumme planter og træer, som måske kan hjælpe med at heale og helbrede sundhedsrelaterede problemer. Ifølge de lokale har mennesker haft gavn af et udsnit af planter og træer i området siden Romersk tid og nogle folk fortæller, at de også i dag er blevet hjulpet med helbredsproblemer såsom reumatisme.

Det er nemt at nå frem til denne del af alperne, fordi man kan komme dertil på flere måder. En af de mest anbefalelsesværdige er med tog, fordi der er mere end 20 tog, som kan bringe besøgende fra Paris til Aix les Bains på mindre end fire timer. Desuden kommer der også bus og tog andre steder fra.

FIND DE BEDSTE HOTELLER I AIX LES BAINS HER

Booking.com

Når man først er i Aix les Bains, er der flere ting, man skal lægge mærke til. Først og fremmest må man ikke undlade at nyde den smukke udsigt og landskaberne i området, og muligheden for at slappe af og slippe sin stress i herlige omgivelser.

Når man er i Aix les Bains, bør man også besøge Musée Faure, som ikke kun er interessant på grund af dets udstillede kunstværker af forskellige berømte kunstnere, men også på grund af den unikke udsigt, man har over søen. Le Temple De Diane og Musée Lapidaire er endnu steder, man ikke må overse. I dette tempel/museum kan man studere arkæologiske genstande, statuer, antikviteter og andre spændende effekter.


Del denne artikel
Mads Riberholt

Mads Riberholt

Jeg hedder Mads Riberholt og det er mig der skriver her på StorbyGuide.dk. At rejse er min helt store passion. Jeg elsker at komme ud i verden og opleve nye steder, kulturer og ikke mindst byer.
Mit mål med siden, er at gøre det let for dig at planlægge din rejse. Det gør jeg gennem spændende indlæg, anbefalinger af hoteller og seværdigheder, interviews og meget mere.

Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments