Hvor skal man shoppe i Hamborg

Hamborg er skabt til shopping – men hvor skal man shoppe i Hamborg? Du får her en guide til hvor du finder bedste shoppesteder – både shopping gader, shopping centre og indkøbscentre. Så kort sagt alle de gode råd, om Shopping i Hamborg.

Hamborg er en kæmpe storby og derfor er der også masser af muligheder for en god shoppetur. Byen byder på alle typer af shopping – lige fra dyre designer butikker til små alternative butikker.

Når du læser nedenstående, vil du hurtigt kunne fornemme, at du finder de store shoppegader og shoppingcentre tæt på hinanden.

HAR DU BOOKET HOTEL I HAMBORG? – FIND de mest centrale her reklamelink

Shoppegader i Hamborg – de bedste steder at shoppe i Hamborg

shopping i hamborg

Der er mange steder med butikker i Hamborg, men hvis du er omkring midtbyen i Hamborg ved Rådhuset – så er de tre nedenstående gader, gode steder du kan shoppe i Hamborg.

  • Neuer wall er et fantastisk flot og historisk sted at shoppe. Du går blandt de gamle historiske bygninger, som er omdannet til nye moderne butikker. Det er her du finder alle de store og eksklusive brands.
  • Mönckenbergstrasse anses som en hovedgade, lidt som strøget i København. Der er masser af liv og mange forskellige butikker, barer og cafeer. Gaden strækker sig fra rådhuset og op til hovedbanegården. Du kan parkerer i bil tæt på Mönckenbergstrassen, læs mere om det parkering nedenfor.
    • Her finder du også shoppingcentrene Europa passage, Perle & Karstadt. (læs mere nedenfor)
  • Jungfernsteig har på den ene side en masse store flotte butikker og på den anden side søen Binnenalster. Det er et smukt sted at gå en tur og samtidig er der mange flotte store butikker. Neuer Wall er i øvrigt en sidegade til Jungfernsteig, ligesom stormagasinet Alsterhaus (læs mere nedenfor) også ligger på denne gade.

Shoppingcentre i Hamborg

shopping hamborg
Europa Passage shopping centrum lige midt i Hamborg

Nedenfor er nogle af de største og bedste shoppingentre. De er alle omkring midtbyen (ved Rådhuset) og du kan dermed sagtens gå mellem dem.

  • Europa passage er et af de helt store shopping centre i Hamborg. Der er over 120 butikker og spisesteder fordelt på hele 5 etager. Det er flot, morderne og velholdt – bestemt værd at tage på shopping i. Læs mere om Europa Passage på Europa-passage.de
  • Hanseviertel er et anderledes shoppingcenter. Her vil du fornemme historien når du går rundt i det gamle og unikke center. Det er nærmere et arkadecenter, hvor du både  shopping og arkade center med indkøb. Så hvis du skal købe mad kan du også gøre det her. Centret ligger i Neustadt og i nærheden af  gaden Jungfernsteig. Læs mere om centret på Hanseviertel.de. Hanseviertel ligger desuden i nærheden af den gode restaurant Die Bank.
  • Stormagasin Alsterhaus er et stor magasin a la Magasin. Det er virkelig flot og virker meget eksklusivt. Det ligger ud til gaden Jungfernsteig, og lige ud til den store sø Binnenalster.  Læs mere på Alsterhaus.de
  • Langs Mönckenbergstrasse ligger der blandt andet også centret PERLE Hamborg og centret Levantehaus. Efterhånden som du bevæger dig op af gaden, vil du støde på dem.
  • Kaisergalerie flot og elegang shopping center. Du kan finde lidt af alt her designer varer, spisesteder og almindelig butikker. Læs mere på Kaisergalerie.net

HUSK BOOK ET CENTRALT HOTEL I HAMBORG HER reklamelink

Parkering ifm. Shopping i Hamborg

Hvis du er i bil, er der flere muligheder for at parkerer i Hamborg midtby. Du kan være heldig at finde en plads langs vejsiderne i midtbyen – men det er også muligt at parkerer i nogle af de mange parkeringshuse.

Når du er i omkring midtbyen, vil du sikkert kunne se skilte med et parkeringshus på. Hvis du vil parkerer i nærheden af nogle af de store shopping steder, så er nedenfor et par gode bud på, hvor du kan parkerer rimelig centralt.

  • CONTIPARK Tiefgarage Europa Passage. Det ligger i nærheden af det store shoppingcenter Europa Passage. Adressen er: Hermannstraße 11, 20095 Hamburg.
  • Parkhaus Karstadt Mönckebergstraße, ligger tæt på den store gågade Mönckebergstraße. Adressen er Kleine Rosenstraße 8, 20095 Hamburg.
  • DB BahnPark Parkhaus Hauptbahnhof Centrum P1 – det ligger som navnet siger, tæt på hovedbanegården. Adressen er: Hühnerposten 1-2, 20097 Hamburg.
  • Et andet alternativ til parkering i Hamborg er at parkere uden for byen, ved en togstation. Herfra kan du tage toget ind til centrum. Det kan være lettere og hurtigere. Det er ofte gratis at parkerer og det koster ikke alverden at tage toget. Læs mere om at komme rundt i Hamborg.

Butikkernes åbningstider i Hamborg

Mange spørger sig selv, “hvornår lukker butikker i Hamborg” eller “Hvor lang tid har shopping centrene åbent i Hamborg?” Generelt er det en god ide at tjekke Hamburg Shopping Åbningstider, inden din shoppe tur.

Jeg vil her forsøge at give dig lidt hjælp til åbningstider, når du shopper i Hamborg. Svaret er dog ikke et enkelt kokkeslet. For butikkerne har nemlig åbent lidt forskellige. Jeg synes at centrene plejer at have åbent lidt længere end butikkerne på gaderne.

Normale åbningstider er lidt længere end i Danmark. Eksempelvis plejer butikker i den store shoppegade Möchenbergstrasse, at have åbent indtil 19.00. Centrene synes jeg ofte har åbent til kl. 20.00. Men det er lidt forskellige.


LÆS MERE EFTER REKLAMEN

 

Har butikkerne i Hamborg åbent om søndagen?

Normalt har butikkerne i Hamborg ikke åbent om søndagen, hvilket skyldes den tyske lukkelov. Det er selvfølgelig stadig fedt at gå rundt i gaderne og der er masser af restauranter mv. du kan besøge om søndagen.

Der er udvalgte butikker i byen, der har åbent om søndagen eks. på togstationen, lufthavnen mv. Men generelt er det ikke muligt at shoppe i Hamborg om Søndagen.

Der er dog fire søndage i 2025, hvor midtbyen holder åbent. De fire søndage er:

  • 6. April 2025
  • 6. Juli 2025
  • 28. september 2025
  • 2. november 2025

Butikkerne i Hamborg har disse fire søndage, åbent fra ca. kl. 13-18.00.

Læs iøvrigt mere om shopping i Hamborg, på Hamborg Turistmus

Designersoutlet i Neumünster

Er du på vej til Hamborg i bil, kan det anbefales at tage omkring McArturGlen Designers Outlet Neumünster. Det er et slaraffenland af fede butikker, hvor der normalt er mulighed for at gøre nogle gode køb. Priserne er laver end hvis i normalt butikker.

Der er over 120 butikker og 6 restauranter samlet et sted.

Læs evt. mere om shopping i Hamborg på Hamborg 2024 (hamburg.de)


Del denne artikel
Mads Riberholt

Mads Riberholt

Jeg hedder Mads Riberholt og det er mig der skriver her på StorbyGuide.dk. At rejse er min helt store passion. Jeg elsker at komme ud i verden og opleve nye steder, kulturer og ikke mindst byer.
Mit mål med siden, er at gøre det let for dig at planlægge din rejse. Det gør jeg gennem spændende indlæg, anbefalinger af hoteller og seværdigheder, interviews og meget mere.

8 kommentarer

  1. Skriv gerne noget om åbningstider for butikker om søndagen, Saturn har åben 13-17, men har andre åben ?

    • Hej Arne
      Tak for dig svar.
      Jeg har skrevet lidt ekstra til indlægget. Har Saturn altid åbent? Det synes jeg ikke helt jeg kan finde frem til. Det er vist altid muligt at parkerer ved Saturn.
      Glæder mig til at høre fra dig.
      Mvh / Mads

  2. hvor er et godt sted at shoppe med en klasse i centrum med GODE butikker

    • Hej Benedicte

      Jeg vil anbefale dig at tage ind til rådhuset i Hamborg. Herfra er du tæt på eks. både shoppingcentret EuropaPassage samt den store shopping gade Mönckenbergstrasse. Begge steder tænker jeg kan fungerer godt til en klasse. Der er i hvert fald butikker for en hver smag.

      Mvh / Mads 😉

  3. Hej Mads
    Hvor vil du anbefale at bo, når man ankommer med toget? Vi skal se wonderland samt sejle, er der ellers noget du kan anbefale vi skal se?
    Nærmere most se, da vi kun har 4 dage.
    Bh Marianne

    • Hej Marianne
      Tak for spørgsmålet 😉 Jeg har et bud på et godt hotel og nogle seværdigheder – jeg har også indsat links, så du let kan læse mere. Det er reklame links. 😉

      Når I kommer med toget, ankommer i centralt i Hamborg. Gågaden er lige på den anden side af gaden, så I er i gå afstand til meget af byen.
      På den modsatte side af banegården er bydelen St.George – en bydel jeg synes er lidt mere rustik end andre bydele. Jeg har boet der, hvilket var ok, men også lidt utrygt om aftenen (efter min mening)

      Et bud på et hotel – Jeg tror jeg vil vælge at bo på den side af banegården som gågaden ligger. Jeg har hørt godt om hotellet Intercity Hamburg Haupbahnhof – det ligger rigtig fint ifht. Banegården og lige ved gågaden mv. Så det kunne være et bud. Så kan I nemt gå til hotellet fra banegården.

      Seværdigheder – Nu ved jeg ikke hvor mange i skal afsted, om i har børn med osv. Men jeg synes bestemt Wunderland og seljtur er rigtig godt. Husk at booke billetter på forhånd – wunderland er meget eftertragtet.

      Jeg synes den gamle Elbtunnel var spændende at se (gratis oplevelse), jeg synes det er flot at gå en tur i parken Planten un Blomen, gå en tur på Reeperbahn (evt. om aftenen), gå en tur langs Landungsbrücken, gå en tur i Hafencity samt tage shoppegaderne. Hamburg Dungeons kan også være spændende (det ligger lige ved siden af Wunderland). Det kan også være interessant at besøge Fishmarkt om morgenen.

      Hvis du skal booke billetter til seværdigheder, bruger jeg altid GetYourGuide – de har også andre spændende oplevelser.

      Jeg håber det har givet dig lidt inspiration. Hvis du vil – vil jeg sætte stor pris på at høre hvad I fandt ud af, det kan inspirerer os andre 😉

      Rigtig god tur.

      Du kan evt. læse mere om :
      Hamborgs bydele her
      seværdigheder i Hamborg her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *