Hvad skal man se i Hamborg – mine 15 bedste oplevelser

Læsetid ca. 10 minutter

Jeg elsker Hamborg og har besøgt byen utallige gange. Derfor kender jeg en masse oplevelser, som jeg gerne vil dele med dig. Så skal du til Hamborg og vil du gerne have svar på “hvad skal man se i Hamborg”? Så læs med her, for jeg har lavet denne guide til dig – den viser de største oplevelser og seværdigheder i Hamborg, for både børn og voksne.

Når jeg er i Hamborg, er det ofte på en forlænget weekend, det betyder at jeg skal prioriterer min tid rigtigt. Derfor har jeg samlet nogle af de bedste oplevelser nedenfor, så du let kan se hvad jeg synes er spændende at se i Hamborg. For at hjælpe dig – kan der være samarbejdspartner links, de er markeret med en *.

I guiden til seværdigheder i Hamborg, er der markeret, om seværdigheden er god til børn, samt om der er en bestemt årstid, det er bedst at besøge den.

Mine personlige top 3 Hamburg Seværdigheder

Inden du læser videre om de 15 bedste seværdigheder i Hamborg – så får du lige min personlige top 3. For der er mange spændende seværdigheder i Hamborg og det kan være svært at vælge. De tre yndlings Hamborg oplevelser er også dem jeg har placeret øverst nedenfor – så du kan læse mere om oplevelserne.

Her er min Top 3 Hamborg oplevelser:

Du får lige først et kort – med udvalgte at seværdigheder i Hamborg.


Nå nu til svaret på “Hvad skal man se i Hamborg?” – nedenfor er hele listen på de 15 bedste oplevelser i Hamborg for børn og voksne.

1. Kanalrundfart i Hamborg

seværdigheder i hamborg - havnerundfart hamborg

Prisniveau: fra 142 kr.
Varighed: 1 time
Familievenlig: Ja
Billetter: Klik her

Dette er klart en af mine yndlings oplevelser i Hamborg. For en Kanalrundfart er en hyggelig måde at opleve Hamborg på. Du skal tage ned til Landungsbrücken, for det er herfra bådene sejler. Der findes mange forskellige ture du kan tage på. Eksempelvis kan du tage rundt i havnen, her vil du bl.a. opleve containerskibe samt andre specielle både. Du kan også tage en tur gennem kanalerne i Hamborg, hvor du nærmest vil få lidt Venedig stemning.

Det er et godt og anderledes afbræk, at tage en kanalrundfart, så har man brug for at hvilke fødder lidt, men stadig opleve en masse – kan en kanalrundfart i Hamborg være en oplagt mulighed.

Book dine billetter ved GetYourGuide, de har forskellige muligheder for ture Nedenfor er nogle af de mest populære ture, eks. Den oplyste havne rundfart ved aftentid. Men der er også helt almindelige ture i dagstimerne.

Populære billetter til Havnerundfart i Hamborg (reklamelink):

BØRNEVENLIG: JA


2. Miniature Wunderland – TOP seværdighed i Hamborg

mig ved den smukke indgang til miniature wunderland
Hamborg miniature wunderland – en af de bedste oplevelser i Hamborg

Prisniveau: fra 250 kr.
Varighed: 2 timer
Familievenlig: Ja
Billetter: Klik her

Hamburg Miniature Wunderland en nok min yndligs oplevelse i Hamborg, for det er så imponerende alt det de har fået lavet i miniature udgave. Det er en hel levende verden af små figurer, fly, biler der kører rundt og både der sejler. Jeg brugte 2-3 timer på bare at gå rundt og nyde det enorme miniature landskab..

Generelt er det en kæmpe stor mini modeljernbane. Men det er mere end blot en modeljernbane, for det er en hel verden – som er enorm.. Ud over at være fordelt på flere etager og være over 1.500 kvm. stort – kan du opleve og undersøge nærmest hele verden.

Lige fra du går ind i den kæmpe bygning og op af de historiske trapper (prøv lige at fornem bygningen når du går ind i den – den er fantastisk smyk), så fornemmer du at der er en stor oplevelse på vej. Jeg synes det er et fuldstændig magisk sted, og man kan ikke andet end at blive overvældet af alle de små detaljer i.

De har formået at opbygge byer, bjerge, lufthavn, floder mv. op omkring deres jernbanenetværk. Det er samtidig opdelt i forskellige temaer, et af temaerne er Scandinavian – så prøv evt. om du kan finde Pippilangstrømpe – hun gemmer sig et sted i landskabet og står og løfter sin hest. Eller finde Hjejlen der sejler rundt (kendt fra Silkeborg)

OBS – Jeg har prøvet at gå forgæves ved Hamborg Miniature Wunderland, der var simpelthen ikke plads til os. Så et godt råd er, at bestille billetter på forhånd, så er du sikker på at kunne komme ind.

HAR DU BOOKET HOTEL – ELLERS ER DE CENTRALE HOTELLER HER reklamelink


3. Hamburg Dungeons

indgangen til hamborg dungeons

Prisniveau: fra 189 kr.
Varighed: 2 timer
Familievenlig: Ja
Billetter: Klik her

Lige ved siden af Miniature Wunderland ligger Hamborg Dungoens. Det er en oplevelse hvor du bliver taget med tilbage i Hamborgs historie. Du fornemmer det allerede når du kommer ind i bygningen, for her starter skuespillet og du fornemmer hvordan Hamborg så ud i gamle dage.

Vil du opleve noget af Hamborgs historie på en anderledes og fascinerende måde – så er Hamburg Dungeons et godt bud på en oplevelse til dig. Du kommer til at opleve historien meget virkelig, idet den bliver fortalte af skuespillere, speciel effekts og meget mere. Du bliver altså inddraget i historien, imens du går fra rum til rum.

De har flere forskellige ture du kan opleve – så det er bare at finde én du finder spændende. Fælles for dem er, at historien bliver gyseligt vakt til live – og du genlever den. Læs mere om Hamburg Dungeons.

Det anbefales at forudbestille billetter (der er ofte udsolgt):

BOOK DIN BILLETTER PÅ FORHÅND – SE HER OM DER ER LEDIGE BILLETTER

BØRNEVENLIG: JA – større børn ÅRSTID: ALLE

Gå til toppen


4. Planten un Blomen – afslappende oplevelse midt i Hamborg

planten un blomen i hamborg
Tvtårnet i Hamborg står i forlængelse af parken – Planten un Blomen. Fantastisk oplevelsespark i midtbyen

Prisniveau: gratis
Varighed: 1 time
Familievenlig: Ja
Info: Klik her

Jeg har besøgt denne park mange gange og det er lige fantastisk hver gang.

Dette er en stor park, og er uanset årstiden, altid et besøg værd. Med sin placering mere eller mindre midt i det hele, er planten un blomen, faktisk rimelig let at komme til hvis du er omkring midtbyen i Hamborg.

Det jeg synes det er fedt ved parken er, at den indeholder store græsområder, små søer, flotte planteområder (botaniskhave), legepladser mv. Den fungerer som et godt pustrum til den ellers travle storby. Dermed er den gode til alle aldre – mine børn har været vildt glade for den og har både leget på de store legeplaser samt står på skøjter om vinteren.

Det er desuden, om sommeren, muligt at opleve et springvand show, med lys og musik

Om sommeren når planter og blomster, er i fuld flor, er der et væld af forskellige planter at se. Du. kan bl.a. opleve over 300 forskellige roser i rosenhaven, opleve den eksotiske japanske have eller apotekerhaven, der er fuld af spændende medicinske planter.

Om sommeren, er det muligt at opleve et springvand show, med lys og musik (hvis du har været i Barcelona, og oplevet Font Magica – så ved du hvor fantastisk det kan være). Showet er normalt fra maj til august og starter ved 10 tiden om aftenen. Men selve springvandshowet kan dog opleves i løbet dagen også – bare uden musik og lys.

Om vinteren, omdannes den ene sø til en skøjte- og curlingbane. Så hvis du vil have en lidt anderledes oplevelse, kan det anbefales at tage i parken og leje skøjter. Det er muligt at leje skøjter ve banen.

BØRNEVENLIG: JA ÅRSTID: ALLE


HAR DU BOOKET HOTEL – ELLERS SE DE CENTRALE HOTELLER HER reklamelink

5. Hamburg Dom – en stor tivoli oplevelse

hamborg dom tivoli
Hamborg Dom – en stor tivoli oplevelse i Hamborg. Selve tivoli slanger sig rundt om de lastbilerne.

Prisniveau: Gratis
Varighed: 2 timer
Familievenlig: Ja
Billetter: Klik her

Kan man besøge et tivoli i Hamborg? Ja det kan du og det er virkelig stort. Den største folkefest i Nordtyskland. Hamburg Dom er en festival, med musik, tivoli, spåkoner, mad mv. Festivallen afholdes 2-3 gange om året. Som regel forår, sommer og vinter. Hamburg Dom varer omkring en månedstid, så der burde være mulighed for at besøge det.

Hvis du er i Hamborg og gerne vil opleve et enormt setup af boder, tivoliforlystelser, mennesker mv. så tag et smut omkring Hamburg Dom. Det er en oplevelse i sig selv bare at gå rundt og der er altid noget at prøve, se på samt at spise. Jeg fik smagt noget af det kendte Carry Wurst – fantastisk ret 😉

Hamburg Dom er beliggende omkring St. Pauli og den sydlige del af Planten und Blumen.

Du kan læse mere om datoerne for Hamburg Dom på Hamburg.com

OBS – Hvis du har børn med i Hamborg, så hold godt øje med dem. Det er let at blive væk når først mørket falder på og der er mange mennesker. Så derfor skriver jeg kun måske god til børn. Samtidig er der masser af musik og fest, som kan virke overvældende på nogle børn.

OK TIL BØRN. ÅRSTID: FORÅR, SOMMER, VINTER


6. Elbphilharmonie – skønne koncertoplevelser

elbphilharmonie i hamborg
Elbphilharmonie i Hamborg i Hafencity – et af Hamborgs nye varetegn

Prisniveau: fra 172 kr.
Varighed: 1 time
Familievenlig: Ja
Billetter: Klik her

Hamborgs nyeste varetegn og seværdighed ligger i Hafencity og hedder Elbphilharmonie. Det enorme byggeri har taget ca. 10 år at få opført, og egentlig var det meningen det skulle tage 3 år. Samtidig var der et budget på små 300 mio.eur, hvilket endte på næste 900 mio.eur. Så de ramte meget ved siden af.

Når du nærmer dig stedet, kan du se det fantastiske byggeri tårne sig op – det er tvivl et varetegn, der er værd at besøge. Jeg synes det er vildt facinerende. Det indeholder både koncertsalene, restauranter, gratis udsigtsplateau, hotel samt parkering hus.

  • Koncerter: Elbphilharmonie indeholder 3 koncertsale i forskellige størrelser, den største har plads til 2.150 siddende gæster. Der er næsten koncerter hver dag, så hvis du vil unde dig selv, at opleve en fantastisk koncert oplevelse, så er der rimelige muligheder for det. Planlæg det gerne inden, da koncerterne kan være udsolgt.
  • Udigtsplateau: Der er et offentligt udsigt plateau, hvor du ca. 37 meter over Elben, kan få et godt syn ud over Elbenog Hamborg havn.
  • Parkering: Sidst jeg var i Hamborg, parkerede jeg i Elbphilharmonies parkeringshus. Herfra har du let adgang til den flotte nye bydel. Der er 435 parkeringspladser i parkeringshuset. Da jeg parkerede der, kostede det cirka 10 EUR for 4 timer og derfra 5 EUR pr. time – så det er en rimelig pris. Hvis der er optaget, ligger Speicherstadt Multistorey Car Park og Überseequartier Underground Car Park, rimelig tæt på Elbphilharmonie. Læs evt. mere om parkering i Hamborg.
  • Hotel: På de øverste etager af Elbphilharmonie, er et fantastisk flot hotel, The Westin Hamburg. Hotellet indeholder 244 værelser, Wellness område samt træningsfaciliteter. Du kan få værelser der har en fantastisk udsigt ud over Hamborg og Elben – nogle værelser har endda også denne udsigt fra værelsets badekar! – Perfekt måde at afslutte en god dag.

Du kan trygt finde de bedste billetter til Elbphilharmonie ved GetYourGuide (reklame)

BØRNEVENLIG: Lidt ÅRSTID: ALLE

Gå til toppen


7. Reeperbahn – en anderledes oplevelse (mest om natten)

reeperbahn i hamborg
En af sidegaderne til Reeperbahn

Prisniveau: Gratis at gå undt
Varighed: 2 timer
Familievenlig: Ja
Billetter: Klik her

Jeg har både besøge Reeperbahn om dagen og om natten. Der er stor forskel på gade om dagen og om natten. Den kendte gade i bydelen St.Pauli er om dagen en stille og rolig gade med cafeer og resturater. Om aftenen bliver den store gade, omdannet til at være fuld af fest og liv. Der er ofte mange mennesker, masser af musik og gade sælgere, der sælges varer og sælger sig selv. Dette opleves dog primært om natten.

Er du eksempelvis på drenge tur i Hamborg og I skal i byen, så er der rig mulighed for det her. Der findes både hyggelige cafeer med god live musik, diskoteker, sjove barer for en hver smag og samt stripklubber. Hvis jeg skal fremhæve nogle af de gode steder at besøge, så kan Cowboy und Indianer bar anbefales, der er altid livemusik (nogle gange sætter de ild til barendisken – det ser sindsygt flot ud) og St.Pauli FC souvenirshoppen er også spændende.

mig på Cowboy und Indianerbar på Reeperbahn  om natten
Cowboy und Indianerbar på Reeperbahn – altid med livemusik

Reeperbahn har alt at byde på hvis du skal have en bytur, og den kan anbefales at besøge. Reeperbahn By Night er en oplevelse i sig selv – der er virkelig gang i gaden – specielt inde af nogle af sidegaderne.

Skal du opleve noget spændende i St. Pauli – så prøv en af de populære ture:


8. Hagenbeck Zoo (Hamborg zoo) – dejlig familie oplevelse

hamborg zoo løve

Prisniveau: fra 200 kr.
Varighed: 1 time
Familievenlig: Ja
Info: Klik her

S

Dette er en af de mest fantastiske zoologiske haver jeg har besøgt med mine børn. Der var mulighed for at se virkelig mange forskellige dyr og der var virkeligt tænkt i børnehøjde, så det er rigtig godt.

Denne historiske (over 100 år gammel) og fantastiske Zoologiske have er bestemt et besøg værd. Der er et væld af forskellige dyr fra alle verdens kontinenter. Hamborg zoo indeholder bl.a. akvarium og almindelig zoologisk have. Du kan både se Isbjørne, Aber, Søkøer, elefanter, kameler og meget mere.

Ud over at mange fantastiske dyr, er det også en rigtig flot have at gå rundt i – og der er gode stops undervejs med legepladser mv.

Så det er bestemt et besøg værd og rigtig god til børn.

Læs mere på Hagenbeck Tierpark

BØRNEVENLIG: JA

Gå til toppen


9. Alpincenter med legeland – Alperne bringes til Tyskland

alpincenter hamborg
Skihallen i Alpincenter Hamborg

Prisniveau: fra 250 kr.
Varighed: 2 time
Familievenlig: Ja
Info: Klik her

På en af vores ture til Hamborg, kørte vi ca. 40 minutter mod Berling til byen Wittenburg – her kan man nemlig stå på ski, kælke og lege i legeland. Det er i AlpinCenter Hamborg-Wittenburg.

I AlpinCenteret er der mulighed for at leje og stå på ski, indenfor i deres store alpine ski dome. Selve pisten er 330 meget lang og 120 meter bred og er inddelt med forskellige hældninger, så det er lidt for enhver smag. Der er både stolelift og træklifter, der trækker dig op igen. Yderligere er der mulighed for tage Skiskole og lære at stå på ski.

De har også et fornuftigt legeland (Toni´s eventyrverden), som du yderligere kan købe dig adgang til. Det kan være et godt afbræk for børnene. Legelandet har desuden og en udendørslegeplads og den kan benyttes uafhængig af om du vil stå på ski eller ej. Mine børn var vilde med det (det giver også en god træthed til turen hjem :-))

Ud over at stå på Ski og være i Legeland, er der også mulighed for at overnatte, spise på en af deres restauranter, bowle mv.. Så der er rig mulighed for enten en dagstur eller et længere ophold.

AlpinCenter Hamborg ligger ca. 80 km. fra Hamborg by i retning mod Berlin, så det tager en times tid at komme dertil i bil.

Læs mere om det at stå på ski i Hamborg på Alpincenter.com

Gå til toppen

BØRNEVENLIG: JA ÅRSTID: ALLE


10. Den gamle Elbtunnel i Hamborg

mig i den gamle elbtunnel hamborg på løbehjul

Prisniveau: Gratis
Varighed: 1 time
Familievenlig: Ja
Andre oplevelser: Klik her

Dette er en fantastisk gratis oplevelse lige midt i Hamborg. Du kan nemligt tage en tur gennem den gamle Elbtunnel i Hamborg – helt gratis.

Alte Elb tunnel” som den hedder på tysk, er en spændende historisk seværdighed i Hamburg. Fra Landungsbrücken, ligger indgangen til den gamle elbtunnel. Den gamle elbtunnel, blev brugt indtil, man fik bygget den store elbtunnel, som du sikkert kender (måske fra at holde i kø)

Den 426 meter lange gamle elbtunnel, går under Elben fra Landungsbrücken til den sydlige side af havnen. Det er en fin gåtur, at tage, for det er anderledes og spændende at se den smukke gamle tunnel. Du kan også vælge enten cykle eller løbehjul gennem tunnelen.

Jeg har taget turen på løbehjul – det taget cirka 5 minutter at købe igennem den. Der er fascinerede at opleve den gamle tunnel med de mange detaljer – imens man kører langt under vandet.

Det er tunellen der er oplevelsen ikke det du kommer over til på den anden side.

Når du kommer gennem den gamle elbtunnel, vil du kunne opleve den enorme Hamborg Havn fra en lidt anden side – mere er der ikke rigtig at se, så herfra går du bare tilbage igen. Det er en spændende oplevelse, at gå gennem den gamle tunnel, så det kan bestemt anbefales.

Adressen er Bei den St. Pauli-Landungsbrücken, 20359 Hamburg


11. Hamburger Kunsthalle

Prisniveau: fra 135 kr.
Varighed: 1,5 timer
Familievenlig: Ja
Billetter: Klik her

Lige i centrum af Hamborg, ligger det store kunstmuseum ”Hamburger Kunsthalle”. Det store kunstmuseum, der består af tre store bygninger, har virkelig store værker.

På kunstmuseet kan du bl.a. se værker fra Monet, Rembrandt og ikke mindst Picasso. Jeg synes man skal tager Hamburger Kunsthalle, hvis man er interesseret i kunst, for det er en flot samling de har. Men du kan også tage hertil, hvis du vil have en oplevelse, der ikke emmer af storbyen travlhed. Tag dig god tid, når du er på museet, og nyd de store værker.


12. Ohlsdorf kirkegård

ohlsdorf kirkegård hamborg

Prisniveau: Gratis
Varighed: 1 time
Familievenlig: Ja
Info: Klik her

Nord for centrum i bydelen Ohlsdorf, tæt ved Hamborg Lufthavn, ligger den store Ohlsdorf Kirkegård. Den er blandt de største kirkegården i verden og er faktisk meget mere end en kirkegård.

Du vil opleve en flot velholdt kirkegård, hvor der er flere store monumenter, kapeller og endda en lille cafe. Samtidig er der områder fra 1. og 2. verdenskrig, de er spændende at gå rundt og se.

Det er et sted du sagtens kan bruge flere timer. Er du i bil, så er der god mulighed for parkering ved Ohlsdorf kirkegård. Læs evt. mere på friedhof-hamburg.de

Adresse: Ohlsdorf Cemetery, Fühlsbüttler Strasse 756, 22337 Hamburg.

HAR DU BOOKET HOTEL – ELLERS ER DE CENTRALE HOTELLER HER reklamelink


13. KZ lejeren ”Gedenkstätte Neuengamme”

Prisniveau: fra 134 kr.
Varighed: 1 time
Familievenlig: Delvis (ikke for små børn)
Info: Klik her

I Hamborg, kan du også opleve nogle af de skræmmende rester fra 2. verdenskrig. For lidt uden for byen, ca. 15 km., ligger Koncentrationslejren Gedenkstätte Neuengamme”. Den er i dag et museum og et evigt minde om en skrækkelig tid.

Lejren blev oprettet i starten af 2. verdenskrig og var aktiv til 1945. Der var over 100.000 fanger der blev brugt i lejeren. Over halvdelen af dem døde.

Det er en interessant oplevelse, selvom den kan virke barsk. For når du går rundt i det store område, hvor fangerne også gik rundt, kan man ikke andet end blive lidt skærmt over historien. Her er forskellige udstillinger både indenfor og udenfor, som viser hvordan livet var i en koncentrationslejr.


14. Det Maritime Museum i Hamborg

det maritime museum i hamborg

Prisniveau: fra 105 kr.
Varighed: 1 time
Familievenlig: Ja
Billetter: Klik her

I den smukkebydel Spiecherstadt, ligger flere af Hamborgs bedste seværdigheder. En af dem er Det maritime Museum, som er kendt for den store propel (se billedet), der står uden for indgangen.

Museet er beliggende i et af de ældste pakhus i Spiecherstadt og formidler maritim historie fra Hamborg, Tyskland og resten af verden. Det er et forholdvis nyt museum, der er kun stammer tilbage fra 2008. Der er meget at se! så når du kommer skal du nok skabe dig et overblik, og udvælge hvilke ting der interesserer dig mest.

Jeg synes em af de mere spændende ting i udstillingen, er udstillingen af et af de store fund, der blev gjort i Hamborg havn. Her fandt man nemlig en 3.000 år gammel trækano. Den er nu udstillet i Det Mariatime Museum.

Adresse: Internationales Maritime museum, Koreastrasse 1, 20457 Hamburg

Populære billetter ifm. Det maritime museum i Hamborg

mig ved Rickmer Rickmers skibet i hamborg havn
Rickmer Rickmers som du kan besøge

15. Fischmarkt – fiskemarked i Hamborg

Prisniveau: fra 262 kr.
Varighed: 1 time
Familievenlig: Delvis – det er tidligt om morgenen
Billetter: Klik her

Er du morgenmenneske? I så fald kan du stå tidlig op og tage til det historiske Hamborg fiskemarked.

Det er et stort fiskemarked åbner allerede ved 5-tiden om sommeren (og lidt senere om vinteren), og lukker igen ved 9-9.30 tiden. Så det er en oplevelse for de morgenfriske.

På Hamborg Fiskemarked, kan du købe alle mulige ting og selvfølgelig mest Fisk. Tidligere var markedet kun til fisk – men det er udvidet til at være et stort marked, hvor du kan købe alt. Ud over mad, er der ofte musik, mulighed køb af tøj, tasker og sko.

Så hvis du vil tidlige op i gang med dagen – så kan det bestemt anbefales at starte turen på fiskemarked. Du kan sikkert finde noget morgenmad derhenne. Der er også dem der har været i byen i Reeperbahn, og slutter af med morgenmad på Fischmarkt.

Hamburg Fiskemarked ligger for enden af Landungsbrücken i retningen væk fra midtbyen.

Adresse: Hamburg Fischmarkt, 22676 Hamborg.

God til børn


Booking.com
(Sponseret)

Opsummering

Jeg håber du kunne bruge min guide til mine yndlings oplevelser i Hamborg. Hvis du har andre oplevelser du synes der mangler, så skriv gerne om dem nedenfor – så vi alle kan få glæde af dem.

Rigtig god tur til Hamborg.

Del denne artikel
Mads Riberholt

Mads Riberholt

Jeg hedder Mads Riberholt og det er mig der skriver her på StorbyGuide.dk. At rejse er min helt store passion. Jeg elsker at komme ud i verden og opleve nye steder, kulturer og ikke mindst byer.
Mit mål med siden, er at gøre det let for dig at planlægge din rejse. Det gør jeg gennem spændende indlæg, anbefalinger af hoteller og seværdigheder, interviews og meget mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *