Hvad skal man se München? – Oplev den bayerske kultur

Overvejer du om din næste rejse skal gå til München? Så er du kommet til det helt rigtige sted! München er hovedstaden i den tyske region, Bayern, og er placeret lige i hjertet af det sydlige Tyskland. Byen er kendt for sin rige historie og arkitektoniske vidundere, der sammen skaber rammerne for en kultur, du er nødt til at opleve!

I forbindelse med en rejse til München er det naturligt, at du tænker: ’Hvad skal man se i München’, og ’hvad de bedste seværdigheder i München er’. Det vil du heldigvis blive meget klogere på i de nedenstående afsnit, hvor du vil blive præsenteret for 10 seværdigheder, du skal opleve i den bayerske hovedstad.

München er nemlig hjemsted for en lang række seværdigheder, og hvis du nyder at lade dig drage af historiens vingesus, er München uden tvivl et sted, du skal besøge! Du kan opleve alt fra den gamle bydel til et pulserende byliv med de velkendte og charmerende ølhaver. Uanset hvad dit formål med rejsen er, der helt sikkert en oplevelse for dig.

Lad os hjælpe dig med at planlægge din rejse til München, så du kan opleve en by, som du ikke finder andre steder. I den sammenhæng vil du blive klædt på i forhold til de praktiske informationer samt de mest populære seværdigheder og centrale hoteller i München.

Indhold om München


Hvordan kommer jeg til München?

Alle vejer går til München i dag. Der er flere måder, hvorpå du kan komme til München, så uanset hvor du bor, er der en realistisk mulighed for dig. Hvis du ønsker at flyve til München, går der en direkte forbindelse fra København til München Lufthavnen. Lufthavnen i München ligger en halvtime fra centrum, og flyveturen tager ca. 1,5 time. Hvis du ikke befinder dig i nærheden af København og gerne vil flyve, kan du overveje, om du skal have en mellemlanding i København.



Det er også muligt at rejse med tog til München, og denne tur foregår ligeledes fra København. Det er en direkte forbindelse fra Københavns Hovedbanegård, og turen tager ca. 11-12 timer. Hvis det ikke passer med en direkte afgang, er der mulighed for at skifte tog i både Hamborg og Berlin.

Hvis du har en bil til rådighed, er det selvfølgelig også en mulighed. Det er en relativ enkel rejse i bilen, da stort set hele vejen foregår på motorvejen. Ruten er naturligvis afhængig af, hvor du bor, men det tager omtrent 8-12 timer i bil, hvis køreturen går efter planen.


Hvordan kommer jeg bedst muligt rundt i München?


München tog


Når det kommer til transport i og omkring München, er der masser af muligheder. München er generelt en by med en effektiv offentlig transport, som gør det hurtigt og enkelt og komme fra A til B, uanset hvor du befinder dig i byen.

Den mest effektive transportmåde er metroen, der går under navnet, U-Bahn. Den er yderst effektiv og praktisk, hvis du gerne vil have det meste ud af dagene. Metroen dækker stort set hele byen og stopper tæt ved størstedelen af de mest populære seværdigheder. Derudover er metroen præcis i sine afgangstider, og den kører hele tiden, så du skal næsten ikke bruge tid på at vente.

Hvis ikke metroen er nok, kan du også sagtens benytte dig af de charmende sporvogne, der kører rundt i byen. Der er naturligvis også busser, men det kan klart anbefales at have metroen som første prioritet, når du er i München og gerne vil nå så meget som muligt.

I forhold til dette kan det anbefales, at du anskaffer dig en heldagsbillet, der giver dig ubegrænset transport, så længe billetten er gyldig. Så slipper du for at skulle købe en billet hver gang, du skal med offentlig transport. Du kan købe billetterne ved de forskellige stoppesteder eller via en app på mobilen.

Reklamelink til billig transport i München



Hvis du før har været på ferie i storbyen, kan du sikkert nikke genkendende til, at man sover godt om natten. Der bliver nemlig gået mange kilometer hver dag. München er i den sammenhæng en dejlig by at være til fods i, da mange af de mest populære seværdigheder er placeret relativt tæt på hinanden. Derudover får du også en anden fornemmelse af byen, når du går rundt og danner dig nye indtryk.

En anden populær løsning er at leje en cykel. Selvom det kan virke en smule skræmmende at cykle i større byer, er der ikke noget at være bange for. München har gode og sikre cykelstier, og du kan sagtens opleve byen, mens du er på to hjul.


Top 10 af de bedste seværdigheder i München

Der er et væld af spændende seværdigheder og oplevelser i München. Nedenfor får du nogle af de mest populære oplevelser, som du bør unde dig selv at opleve. Der er oplevelser for en hver smag – så det er bare at komme igang.

Der er nogle steder indsat links, så du let kan bestille de bedste billetter til oplevelsen. Det er reklamelinks.



1. Den livlige og historiske Marienplatz

Marienplatz munchen



Marienplatz er placeret i Münchens pulserende bymidte og er et must-see, hvis du tager til byen. Pladsen er opkaldt efter Jomfru Maria som en hyldest til hende for at være byens beskytter under en svær periode. Centralt på pladsen finder du Mariasøjlen som et symbol på dette.

Udover den historiske hyldest til Jomfru Maria rummer Marienplatz også iøjnefaldende bygninger, hvor især rådhuset – også kaldt Rathaus – er det centrale element. Rathaus er kendt for sin gotiske arkitektur, som du især kender fra store kirker rundt omkring i Europa. Derudover er Rathaus også kendt for sit klokkespil, hvor figurer i byggeriet bevæger sig til klokkerens musik. Det er helt klart en oplevelse, du bør give dig selv.

Generelt er Marienplatz et velbesøgt område, hvor der altid er en livlig atmosfære. Pladsen er omkranset af adskillige restauranter og caféer, så der er rig mulighed for at slå sig ned og tage et velfortjent hvil. Dertil er pladsen også et centralt punkt for den offentlige transport, hvorfor det er nemt at komme til og fra.

Seværdigheder ved Marienplatz – reklamelink

2. Den storslåede Englischer Garten

Hvis der skulle laves en liste over ikoniske parker rundt omkring i verden, kan der ikke være nogen som helst tvivl om, at Englischer Garten er placeret højt på den liste. Den blev grundlagt i det 18. århundrede – og som navnet antyder – er parken inspireret af den engelske landsskabsstil. Englischer Garten er kendetegnet ved sine store græsarealer og snoede stier, der omfavner de historiske seværdigheder.

Parken er et perfekt afbræk fra det hurtige byliv, hvor du kan få en rolig eftermiddag til at gå, mens du lader batterierne op og nyder udsigten af den berømte Eisbach flod, der strømmer gennem parken. Og selvom det lyder en anelse skørt, er det faktisk en mulighed at surfe på floden, hvilket du helt sikkert vil opleve, hvis du tager et smut forbi parken under dit besøg i München.

Udover det naturskønne miljø kan du desuden besøge en af de mange charmerende ølhaver, der er at finde rundt omkring i parken. Her kan du for alvor sætte dig ned og nede den bayerske kultur i fulde drag, mens du får en velfortjent drikkepause.

3. Det enestående Nymphenburg-palads

Nymphenburg-palads munchen


Hvis du både er til historie, kunst og natur, finder du sjældent en seværdighed som Nymphenburg-paladset. Det er et enestående barokpalads, der er placeret i udkanten af München. Paladset er i høj grad kendt for sin imponerende arkitektur og fantastiske omkringliggende natur. Dertil kan du tilføje paladsets historiske betydning, og så har du opskriften på en seværdighed, du sent vil glemme.

Paladset blev opført tilbage i 1700-tallet, som en sommerresidens for den bayerske kongefamilie. Et besøg på paladset giver dig et unikt indblik i, hvordan de forskellige sale og kamre er udsmykket for at tilfredsstille kongefamiliens høje krav til indretning i det 18. århundrede. Udover det smukke indre er paladset som nævnt også kendt for sin smukke natur, der omkranser bygningerne. Haverne står snorlige året rundt og er uden tvivl en faktor, der medvirker til at skabe et overvældende helhedsindtryk af det enestående palads.

Kom let til Nymphenburg-Paladset – med hop-af-hop-på bus – reklamelink

4. Bilentusiastens drøm: BMW Museet



Det er svært at komme uden om BMW, når man siger München. Det verdensberømte og anerkendte bilmærke er nemlig grundlagt i Bayern og har hovedsæde i München i dag. Hvis der gemmer sig den mindste bilentusiast i dig, er BMW Museet unægtelig et sted, du skal besøge. Museet er placeret lige ved siden af deres hovedsæde og er en hyldest til bilmærkets innovative og stolte tradition for at producere biler og motorcykler, der imponerer år efter år.

Når du er på museet, får du lov til at se en lang række af BMW’s mest ikoniske produktioner gennem tiden, som strækker sig fra de gamle retrobiler til futuriske superbiler og motorcykler. Undervejs kan du lære, hvordan BMW har udviklet sig gennem årene, og hvordan de er blevet den supermagt inden for bilproduktion, som vi kender i dag.

En af de mest iøjnefaldende attraktioner på museet er udstillingen, BMW Vision, som viser dig, hvordan potentielle fremtidsbiler kan komme til at se ud. Udstillingen består af udvalgte konceptbiler, der giver dig et smugkig ind i fremtiden.

Hvis du vil have den fulde oplevelse på museet, er det muligt at få tilknyttet en guide, der kan forklare dig det hele og svare på eventuelle spørgsmål undervejs.

Reklame

5. Det spektakulære Residenz kompleks

Når nu vi allerede har snakket om storslåede paladser, er det i høj grad også værd at nævne Residenz, der er et spektakulært pladskompleks. Residenz var hovedsædet for de bayerske monarker tilbage i tiden, og komplekset er blevet renoveret og udvidet gennem flere hundrede år. Dette har resulteret i, at det samlede byggeri faktisk er en blanding af flere forskellige arkitektoniske stilarter. Det er især stilarter fra renæssancen og barokken, der kommer til udtryk i det samlede udseende.

Inde i paladset bliver du budt velkommen af en perlerække af veldekorerede sale og stuer, der tager dig tilbage til, hvordan det pompøse liv var for den bayerske kongefamilie. De forskellige sale og stuer er prydet med uovertrufne kunstsamlinger, og du kan blandt andet besøge Antiquairum, som er en af verdens største renæssancesale, hvor du virkelig kan opleve, hvordan den elegante udsmykning kommer til sin ret på et kongeligt palads.

Når du har betragtet det smukke indre, er der selvfølgelig også et udendørsareal, der byder på et virvar af smukke og velholdte haver. Paladsets centrale have, Hofgarten, er indbegrebet af idyl og elegance, og det er det perfekte sted at nyde en rejse tilbage i tiden.

6. De tyske fodboldkongers hjemmebane, Allianz Arena

allianz arena munchen



Næsten alle de store tyske byer har en fodboldklub tilknyttet, og det er tilfældet i den grad også med München. En af verdens største og mest vindende fodboldklubber hører nemlig til i München, og det er selvfølgelig FC Bayern München, der er tale om.

Bayern München spiller alle deres hjemmekampe på den berømte Allianz Arena, der er kendetegnet ved sit unikke udseende – både indvendigt og udvendigt. Stadionet er især kendt for at kunne skifte farve, hvor hele ydersiden af stadionet kan lyse i en bestemt farve.

Hvis du gerne vil opleve, hvordan et topmoderne fodboldstadion, hvor der er plads til mere end 80.000 mennesker, er Allianz Arena helt sikkert et besøg værd. Det er nemt og hurtigt at bestille en rundvisning, hvor du kan få lov til at se, hvad der gemmer sig bag den imponerende yderside. Du kan blandt andet komme ned og opleve omklædningsrummene og lære mere om det imponerende byggeri.

Et besøg på Allianz kan klart anbefales, hvis du vil have fuld plade i at opleve den tyske kultur og få et unikt indblik i, hvordan det arkitektoniske vidunder huserer en af verdens mest succesfulde fodboldklubber.

Hvis det har interesse, er det også en mulighed at kombinere dit besøg i München med en fodboldkamp, hvis det passer med, at Bayern München spiller. Her skal du dog være ude i god til, da billetterne forsvinder hurtigt – især hvis du gerne vil bestille en billet tæt på kampdagen.

BOOK BILLETTER FORUD FOR BESØG HER – reklamelink

7. Det frodige og livlige Viktualienmarkt

Viktualienmarkt er en pulserende og farverig markedsplads, der er placeret lige i hjertet af byen. Markedet danner rammerne for en fest af regionale råvarer, hvor du får muligheden for at smage et væld af forskellige madvarer fra de lokale producenter. Du kan blandt andet finde utallige frugter og grøntsager og masser af frisk kød, fisk og bagværk – som alle kommer direkte fra producenten.

Hvis du håber på at smage nogle af de mange lokale og traditionelle bayerske specialiteter, er Viktualienmarkt det oplagte sted at besøge. München er især kendt for sine pølser og pretzels, og der er helt sikkert rig mulighed for at smage på flere af disse på markedet.

Og når du har brug for at skylle halsen, efter du har smagt de mange lækre specialiteter, er der heldigvis flere hyggelige ølhaver og områder, hvor du kan slå dig ned og få en velfortjent pause. Markedet er ikke kun forbeholdt besøgende, der gerne vil opleve den bayerske madkultur. Der er nemlig mange lokale fra München, der aktivt bruger markedet som et samlingssted, hvor de kombinerer deres indkøb med det livlige og sociale samvær. Det er det perfekte sted at opleve den bayerske kultur – både i forhold til mad og den livlige atmosfære.

8. Den historiske Olympia Park

olympiske park munchen

Olympia Park er et område, der er placeret i udkanten af München. Parken blev oprindeligt opført i forbindelse med de Olympiske Sommerlege i 1972 og bliver stadig anvendt til forskellige sportsaktiviteter og attraktioner. Inde i parken kan du finde det enestående Olympiastadion, som stadig bliver brugt til at husere sportsbegivenheder og koncerter i dag.

Du kan ligeledes komme op i det ikoniske tårn, der befinder sig i Olympia Park. Herfra kan du nyde en henrivende udsigt udover München og den smukke natur, der udgør og omkranser den historiske Olympia Park.

Billetter til oplevelser omkring den olympiske park – reklamelink

9. Det teknologiske Deutsches Museum

Deutsches Museum er en kæmpe oplevelse for dig, der interesserer sig for videnskab, teknologi og innovation. Museet er nemlig en af verdens største og mest anerkendte tekniske museer, hvor du kan lære alt fra højteknologisk rumfart til medicinske remedier.

Museet er placeret på en ø i floden, Isar, og har en imponerende udstilling af historiske biler, fly og skibe, hvilket giver dig et unikt i indblik i, hvordan disse transportmidler har udviklet sig gennem tiden. Der er også et område på museet, der er velegnet til det yngre publikum, hvor børnene kan lege med forskellige videnskabelige og tekniske elementer.

Uanset om du er interesseret i det ovenstående – eller bare er nysgerrig – er et besøg på Deutsches Museum helt klart et besøg værd, hvis du er i München.

10. Det stjernespækkede Alte Pinakothek

Alte Pinakothek er et kunstmuseum, der danner rammerne for en samling af historiske og enestående kunstværker, der er skabt mellem det 14. og 18. århundrede. Selve museet er grundlagt helt tilbage i 1836 og er hjemsted for en guldgrube af malerkunst fra flere store og ikoniske malere. Som besøgende på museet kan du blandt andet få lov til at opleve værker af Leonardo da Vinci, Rembrandt og Caravaggio.

Museet formår at fremvise kunstværkerne på fremragende vis, da museets indretning og arkitektur skaber en fuldstændig magisk atmosfære, som i den grad er de store malerier værdig. Det giver dig muligheden for at fordybe dig i kunsten og udforske nogle af de mange kunsthistoriske værker, der pryder væggene på Alte Pinakothek.

Uanset om du er kunstelsker eller ej, er et besøg på museet en oplevelse værd. Det er en unik mulighed for at mærke, hvordan nogle af historiens største kunsterne tryllebinder publikum med deres evne til at skabe udødelige kunstværker.

OPLEV OGSÅ DISNEY SLOTTET – reklamelink

Hvor skal man bo i München?

Der er enormt mange hotel muligheder i München. Der er alt fra billige hoteller til dyre luksushoteller – men hvilke skal man så vælge?

Nedenfor får du 5 gode hoteller i München. De er nogle af de hoteller der får de bedste rating, så det er hoteller som kan anbefales.

1. Platz Hotel

Platz Hotel er et autentisk og charmende boutiquehotel, der ligger i centrum af München. Hotellet ligger et stenkast fra Marienplatz og Viktialienmarkt og er det oplagte valg for dig, der ønsker at opleve byens energi på tætteste hold. Udover den uovertrufne placering i hjertet af byen, er værelserne indrettet i en traditionel bayersk stil og giver dig den helt rigtige fornemmelse af at være i München. Derudover har hotellet sin egen ølhave, hvor du kan få serveret en perlerække af våde og tørre specialiteter fra lokale producenter efter en lang og oplevelsesrig dag.

2. Hotel Torbräu

Dette hotel er ligeledes placeret i centrum af München. Hotellet er ideelt for dig, der ønsker at opleve den bayerske kultur uden at gå på kompromis med komforten. Alle værelser på hotellet er indrettet med moderne faciliteter, og du kommer uden tvivl til at få en behagelig oplevelse, når du overnatter på Hotel Torbräu. Derudover har hotellet sin egen autentiske bayerske restaurant, hvor du kan gå på opdagelse i nogle af de mange lokalretter fra området.

3. Hotel Metropol by Maier Privathotels

Hotel Metropol by Maier Privathotels er et moderne og stilrent hotel, der er ligger i centrum af München. Hotellet er placeret tæt på offentlig transport, hvorfor det er nemt og hurtigt at komme til og fra hotellet, når du skal på opdagelse i byen. Værelserne er indrettet i en moderne og elegant stil, og komfort og bekvemmelighed er ligeledes i højsædet. Hotellet tilbyder en lækker morgenmad, så du kan få ladet batterierne op til en oplevelsesrig dag i den bayerske hovedstad.

4. Sofitel Munich Bayerpost

Hvis du ikke ønsker at gå på kompromis med valget af hotel, er Sofitel Munich Bayerpost det ideelle valg for dig. Det luksuriøse hotel er beliggende i den historiske postkontorbygning i hjertet af byen. Alle værelser og suiter er indrettet med en kombination af moderne stil og et strejf klassisk elegance. Dertil tilbyder hotellet faciliteter som spa, fitnesscenter og gourmetrestauranter fra forskellige internationale køkkener. Dette hotel er for dig, der ønsker en førsteklasses hoteloplevelse, når du er i München. Dette hotel er også det dyreste af de udvalgte hoteller.

5. Hotel Mercure Munich Altstadt

Dette hotel er placeret i den gamle bydel i centrum af München og er det helt rigtige valg for dig, der ønsker at opleve byen til fods. Værelserne er velindrettede og udstyret med moderne faciliteter og komfortable senge, så du kan få en god nats søvn efter en spændende dag, hvor du har fyldt rygsækken med oplevelser og indtryk. Hotellet tilbyder et skønt udvalg af morgenmad i restauranten, så du kan blive klar til endnu en dag i det sydtyske. Et godt og sikkert valg når du tager turen til München.

Andre hoteller ved den gamle bydel – reklamelink

Booking.com

Læs evt. mere op hvad man skal lave i München på den officielle turist side Tourist information

Del denne artikel
Mads Riberholt

Mads Riberholt

Jeg hedder Mads Riberholt og det er mig der skriver her på StorbyGuide.dk. At rejse er min helt store passion. Jeg elsker at komme ud i verden og opleve nye steder, kulturer og ikke mindst byer.
Mit mål med siden, er at gøre det let for dig at planlægge din rejse. Det gør jeg gennem spændende indlæg, anbefalinger af hoteller og seværdigheder, interviews og meget mere.

Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments