Priser fra
DKK 189

Jeg synes det kommer an på flere ting. Har du børn med op i Eiffeltårnet, vil du gerne have en mere autentisk oplevelse? Så om du skal tage trapper eller elevator – er lidt op til hvad du har lyst til, begge dele er rigtig fedt. Hvis jeg ikke havde børn med, ville jeg tage elevatoren op og trapperne ned. Læs hvorfor nedenfor.
Jeg har kun prøvet at tage elevatoren op i Eiffeltårnet. Det var fantastisk. Elevatorerne er rimelig store, og der er vinduer i dem, så du kan nyde konstruktionen af tårnet, imens du kører op. Samtidig føles det lidt som at træde tilbage i tiden, når man kommer ind i de store gamle elevatorer.
Så det fede ved at vælge elevatoren er klart at, det er meget nemmere. Har du børn med eller orker du ikke alle trappe trinnene, så skal du vælge elevatoren. Man går i forvejen også rigtig meget rundt i Paris, så hvorfor ikke spare kræfterne til resten af turen.
Der er 3 elevatorer der kører turister op. De er placeret i tre af tårnets ben. Prisen er lidt dyrere når du tager elevatoren, men det er ikke meget.
Vær i øvrigt opmærksom på, at man trapperne og elevatoren kun går til 2. niveau. Fra 2. niveau og helt op til toppen, skal man med en ny elevator, som starter på 2. niveau. Husk at købe billet til at komme helt op – det vil du ikke gå glip af.

Jeg synes i øvrigt at det er vigtigt, at bestille billetter før din ankomst, så du er sikker på at kunne komme til og du slipper for at stå i kø til at købe billetter. Du kan læse mere om her
Hvis du gerne vil opleve Eiffeltårnet og den konstruktion helt tæt på, så skal du vælge at gå op i tårnet. For der kommer du helt tæt på de gigantiske konstruktion, imens, du bevæger dig op i gennem trapperne i tårnets ben.
Hvis du vælger at gå, er prisen lidt billigere end hvis du tager elevatoren, så det er jo meget godt. Du skal dog være klar på at gå de 327 trappetrin til første sal og yderligere 347 trin for at komme op til 2. niveau.
Så det er en hel del trin. I alt er der altså 674 trappetrin op til 2. niveau. 2. Niveau er det højeste man kan gå. Hvis du vil videre helt op i toppen af Eiffeltårnet, så er der to elevatorer der kører fra herfra og helt op. Husk du skal have tilkøbt billetter til toppen for at kunne komme med disse elevatorer.

Hvis jeg havde børn med op i Eiffeltårnet, så vil jeg klart tage elevatoren, samt have bestilt billetter på forhånd, så man undgår for meget kø. På 2. niveau ville jeg købe lidt snacks til dem. Der er et par små butikker m.
Hvis jeg ikke havde børn med, så ville jeg tage elevatoren op og når jeg skulle ned igen så ville jeg tage trapperne. Så får man ligesom den fulde oplevelse. Man får både oplevet de gamle elevatorer, men også oplevet tårnet helt tæt på, når man bevæger sig ned af trapperne.
HUSK i øvrigt at bestille billetter til at komme helt op i toppen af tårnet. Udsigten er fantastisk som du kan se af billedet ovenfor.
Læs øvrigt også mine indlæg om:
Reklame