”Vinterbadning” i Silkeborg – 13 grader “varmt”!

Solen skinnede og der var en snert af varme, på den ellers kolde oktober eftermiddag. Vi var taget til ”den kunstige sø” i Silkeborg – den er fantastisk at gå rundt om.

I stille solrigt vejr er det en perle at besøge – det spejlblanke vand med den smukke granskov i baggrunden – fantastisk flot.

Men vi havde også taget badetøj med – for hvorfor ikke udfordre sig selv lidt og hoppe i vandet. Selvom det virkede sindssygt koldt!

Temperaturen sagde 13 grader – så det er noget mindre end sidst vi var her. Det var i sommerferien, hvor temperaturen var en helt anden.

Børnene ville ikke i vandet, hvis ikke jeg gik i. Så jeg endte med at blive den først der kom i. Hurtigt ud i vandet og hurtigt ind igen – føj det var koldt – men også frisk. Efter få sekunder, havde jeg varmen igen.

Børnene var noget sejere end mig. De stillede sig ud i vandet og tog mod til sig, til at komme helt under. Nikolaj var dog inde og ude et par gange, inden han kom helt under. Julie stod i vandet i 5 minutter førend hun kom helt under.

Vildt – jeg forstod ikke hvordan hun kunne blive stående i vandet så lang tid.

Imponerende og mega sejt, at begge børn (og mig 😉) kom i vandet.

Det var koldt at komme i vandet – men fantastisk lækkert at komme op igen. Solen hjalp os helt sikkert på vej – for uden en vind der rørte sig, var det faktisk helt varmt i solen.

Skal du til Silkeborg – så tag gerne et smut omkring Den Kunstige Sø – det er virkelige et smukt område.

Hvis du er rigtig vinterbader, så tror jeg du skal tage til Østre søbad. Her er der broer, stiger og en sauna (du skal dog købe dagsbillet)

Del denne artikel
Mads Riberholt

Mads Riberholt

Jeg hedder Mads Riberholt og det er mig der skriver her på StorbyGuide.dk. At rejse er min helt store passion. Jeg elsker at komme ud i verden og opleve nye steder, kulturer og ikke mindst byer.
Mit mål med siden, er at gøre det let for dig at planlægge din rejse. Det gør jeg gennem spændende indlæg, anbefalinger af hoteller og seværdigheder, interviews og meget mere.

Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments