Seværdigheder i danske Paris, Rom og Hamborg

Vidste du at du kan besøge nogle af de kendte udenlandske storbyer i Danmark. De har nok ikke helt de samme oplevelser og seværdigheder, som de rigtige storbyer. Så om byerne er et besøg værd – må du selv afgøre.

Du får her en lille guide til byerne.

Indhold

Hvad skal man se i danske Rom

Storbyen Rom i Nordjylland ligger ikke langt fra en anden kendt by nemlig Paris. Men Rom er den største af de to. Der bor jfr. Wikipedia ca. 300 borgere i Rom. Selve navnet udtales i øvrigt Romm.

Seværdigheder i danske Rom:

  • Byskiltet er nok en af de største attraktioner i byen. At få taget et selfie med et byskilt der både er en Italiensk hovedstad og en drink – er ikke noget man kan gøre mange steder i verden.
  • Det gamle busstop. I Rom finder du et af de gamle bus stop, som er et træskur. Det er meget unikt og specielt, da man ikke laver denne type bus stop mere. Fra busstoppet vil du kunne opleve en dejligt udsigt ud over hovedvejen og lidt træer på den anden side af vejen.
  • Det centrale Rom. I det helt centrale Rom, ved Bækkelundvej, vil du kunne opleve nerven i Rom by. Det er her de fleste indbyggere bor. Der ligger 6 flotte huse på ræd og række i det centrale Rom, hvilket er et smuk syn.
  • Parker og Marker. Har du børn med i Rom, vil du kunne finde en lille grøn plads eller måske en mark de kan lege på.
  • Mødested uden for byen. Mødestedet uden for byen, er en anden af de mange seværdigheder i Rom. Mødestedet i Rom, ligger lidt uden for centrum. Det er Tankstationen INGO. Her kan du tanke, strække ben og nyde udsigten over til en anden attraktion Rom Kirke
  • Rom kirke. Dette er et af de mest besøgte steder i Rom. Kirken er forholdsvis stor og flot. Her er både gudstjenester og andre arrangementer. Når du har set kirken, kan du gå en tur på ende stationen i Rom – kirkegården. Læs i øvrigt mere om Rom Kirke på Lomborgkirke.dk
  • Har du ikke fået nok oplevelser i Rom, kan du vælge at gå til Paris, som ligger øst for byen. Der er ca. 12 kilometer.

Hvad skal man se i Paris

Det er nok den mindste udgave af Paris der findes i hele verden. Selve byen Paris består af 8-9 huse og måske 10-20 indbyggere. Så der kæmpe forskel på den danske Paris og den kendte franske hovedstad. Men mon ikke den danske Paris har nogle seværdigheder alligevel – lad os prøve at se.

Seværdigheder i danske Paris:

  • Byskiltet – den nok største seværdighed i byen. Der er faktisk ofte folk der stopper og tager en selfie, mens de er i byen.
  • Gå fra Paris til Rom. Du kan med denne oplevelse prale af at have været i de to ”storbyer” samme dag. Der er ca. 12 kilometer fra Paris til Rom. Så det kan være gåturen værd. Alternativt kan du tage turen i bil – så tager det kun små 10 minutter.
  • De to bus stop. En anden oplevelse I Paris, er de to bustoppe steder der er overfor hinanden. Det er sjældent at man oplever to busstop skilte, stå så lige overfor hinanden.
  • Lysenes by. Hvis du besøger Paris ved aften tid, vil du kunne opleve næsten hele byen smukt oplyst af de 5 lygtepæle. Det giver en flot kontrast til helt sorte marken der omgiver byen.
  • Den brune port. Midt i byen, kan man opleve den brune port. Der er meget få mennesker der ved hvad der er bag den (måske kun dem der bor der). Det er en flot brun port. Bonusinfo: porten opleves samtidig med at du besøger de to busstoppe steder. OBS det er et privat sted – så du må aldrig gå derind!

Hvad skal man se i danske Hamborg

Hamborg i Danmark er ikke som sådan en by, men nærmere et område ligeuden for Hanstholm i Nordjylland. Området er egentlig super flot, da det ligger ud til kysten, tæt ved den noget større by Hanstholm.

Seværdigheder i danske Hamborg

  • Det blå byskilt. Byskiltet i Hamborg er lige som i Paris og Rom, en særlig ting at tage et billede af. For hvor kan man eller tage et billede af en tysk storby i Danmark?
  • Surfing. Der er ganske gode kyster og vindforhold ved Hamborg. Så områder egner sig rigtig godt til vandsports aktiviteter. Læs mere om dem på Discoverdenmark.dk
  • Klipning. Trænger du til en klipning – så er Hamborg stedet. I Hamborg finder du nemlig ”Klippestedet Thy”, der er beliggende på et nedlagt landbrug. Det er bare ned af vejen ”Kællingdal” så er du der. Der er sikkert rift om tiderne, så overvej at booke i god tid.
  • Duften af fisk. I Hamborg kan du være heldig at vinden står rigtig og du dermed kan nyde duften af frisk fisk. I området ligger nemlig både Scanfisk Danmark og Hanstholm Fisk og skaldyr.
  • Postkassen med redningskrans. I Hamborg er en af postkasserne smukt dekoreret med en smuk hvis redningskrans. Fantastisk flot syn, som ikke opleves mange andre steder. Det er uden tvivl et symbol på området kærlighed til havet.
  • På hovedgaden Hamborgvej i Hamborg, kan du opleve en anderledes bygning. Den har tidligere været gul, men årene og vejret har sat sine spor. Det vides ikke hvad bygningen bliver brugt til, måske et Elskab eller et utrolig lille sommerhus eller…? Kun fantasien sætter grænser for hvad man tror bygningen er brugt til.

Der kan være ironi i dette indlæg (det er dog venligt ment).

Jeg mener helt oprigtigt, at selv små byer kan have store oplevelser også Rom, Paris og Hamborg.

KENDER DU ANDRE BYER I DANMARK DER KUNNE VÆRE MED? SÅ SKRIV DEM I KOMMENTARFELTET NEDENFOR… 😉

Del denne artikel
Mads Riberholt

Mads Riberholt

Jeg hedder Mads Riberholt og det er mig der skriver her på StorbyGuide.dk. At rejse er min helt store passion. Jeg elsker at komme ud i verden og opleve nye steder, kulturer og ikke mindst byer.
Mit mål med siden, er at gøre det let for dig at planlægge din rejse. Det gør jeg gennem spændende indlæg, anbefalinger af hoteller og seværdigheder, interviews og meget mere.

Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments