Ferie i Vietnam – byer, oplevelser, hoteller

Læsetid: 15 min.

Hvor skal man bo i Vietnam og hvad skal man se? Der er uendelig mange muligheder og spændende steder. I dette indlæg, kan du læse om nogle af de gode og populære steder at rejse hen i Vietnam. Samtidig kan du også læse om temperaturerne i Vietnam, samt læse om nogle af de bedste oplevelser i Vietnam.

Indhold:

Kort om Vietnam

Vietnam er blevet en mere og mere populær destination at rejse til de senere år og det er med god grund. Landet er kontrastfyldt og der er adskillige muligheder på en rejse til Vietnam. En tur fra bjerglandsbyer i den nordlige del af landet til det moderne og solfyldte syd er virkelig en oplevelse.

Klimaet mod nord er koldere og det her der kan opleves storslået natur og primitive livsvilkår, mens der mod syd er varmere og gode muligheder for solferie samt en moderne storby, hvis besøget inkluderer en tur til Ho Chi Minh City.

Er det badeferie, der står øverst på jeres dagsorden, er der også god mulighed for det, når rejsen går til Vietnam. Badebyerne ligger i den sydlige del af landet, hvor klimaet er varmt. Året rundt ligger temperaturen omkring 30 grader, men den tørre periode finder sted fra december til og med april, hvor badeferie derfor er bedst i den periode. Fra maj til november er der regntid, men regnen kommer ofte i kraftige byger og mellem dem vil der være sol. Gode badebyer i Vietnam er eks. byerne Phu Quoc og Phan Thiet – de kan du læse mere om nedenfor.

Ferie i Hanoi

Indhold:

Info om Hanoi

Hanoi er hovedstaden og Vietnams næststørste by. Det er en storby, som med sine mange små lave bygninger og cafeer, bærer tydeligt præg af at byen er fransk inspireret fra kolonitiden. Byen har en rig historie og går helt tilbage til 200 år før vor tid. Faktisk er Hanoi, selv om den ikke er den største by i Vietnam, den mest besøgte by, med små 5 mio. besøgende om året.

Men hvor mange bor der i Hanoi? Hanoi er en by der har tiltrækker folk og derfor bor der også en masse mennesker i byen. I det centrale Hanoi bor der hele 4 mio. mennesker – så det er en kæmpe storby. Tæller man det omkring liggende områder med kommer vi op 8-9 mio. mennesker.

Hanoi er beliggende i den nordlige del af Vietnam. Her er der, som i Danmark, lidt forskelligt vejr i løbet af et år. Temperaturerne i Hanoi er dog mere stabile end i Danmark. Svingende fra gennemsnitlig 16 grader til ca. 30 grader i den varmeste periode. Den koldeste periode i Hanoi, er fra November til Marts. Men det er også i denne periode der er falder mindst regn. I den varmeste periode Juni til september, falder hovedparten af årets regn.

Hvor skal man bo i Hanoi

cykel taxa i hanoi
Cykel taxa i rundt i det gamle kvarter i Hanoi

Da Hanoi er en storby, er der selvfølgelig også rig mulighed for at finde et hotel der passer netop til dig. Hanoi er inddelt i 12 områder og nogle af dem er mere centrale end andre. Af ok steder at bo i Hanoi er:

  • Hoan Kiem (Den gamle bydel) – det er her de fleste turister bor. Der er både templer, gamle bygninger og vietnamesisk atmosfære. Der er rigelig at se og rigelige steder at bo i denne bydel. 
  • Ba Dinh – Ikke langt fra Hoan Kiem, ligger et andet fint område at bo i. Ba Dinh er et område, hvor der ikke er lige så mange mennesker som i den gamle bydel. Men mange af seværdighederne i Hanoi der ligger i denne bydel.
  • Hai Ba Trung – En mere modene del af Hanoi er Hai Ba Trung. Det er også en bydel med et travlt liv handels liv. Der er gode butikker, restauranter og cafeer her.

Hvad skal man se i Hanoi

Hanoi byder på forskellige museer og byen er et godt udgangspunkt for udflugter i båd på Halongfloden, der byder på smukke strande, grotter og kalkstensformationer. Jeg har forsøgt at finde nogle af de mest spændende opleveler i Hanoi. De er beskrevet nedenfor med link til hvor du kan booke billetter.

Oplevelser i Hanoi:

Det gamle kvarter

Hvis ikke du bor i det gamle kvarter i Hanoi, så skal du unde dig selv at besøge det. For det er noget af charmen ved Hanoi du finder her. Her finder kan du opleve noget af Hanois historie ved bygninger, arkitektur, buddhist templer. Gå rundt i bydelen og nyd det.

Et bud på en tur kunne være denne:

Smag på Vietnam

street food hanoi

En anderledes med bestemt spændende tur du kan købe billet til er en Street food tur. Her kommer du til at smage mange forskellige specielle Vietnamesiske retter. Der er en guide med på turen, der hjælper og fortæller.

Grotter og spændende landsbyer

tam coc floden vietnam
Tam Coc floden

En fed oplevelse er at prøve denne fantastiske tur. Du seljer i robåd i det unikke Tam Coc, samt, hvor du besøger 3 grotter, slapper af med vietnamesisk frokost og cykler en tur til nogle af de traditionelle landsbyer. Du kommer forbi Hoa Lu, (en oldgammel hovedstad), Mua-grotten, og oplever panoramaudsigter og Ngo Dong-floden.

Trekking tur med besøg i byen Sapa

Dette er en velbesøgt tur, med rigtig gode anmeldelser.  Turen giver dig mulighed for at opleve nogle af de smukke vietnamesiske bjerge. Samtidig kommer du til byen Sapa. Her kan du opleve det rigtig Vietnam. Du kommer til at besøge nogle af de Vietnamesiske byer, spise rigtig Vietnamesisk mad og bo lokalt.

Udflugt til Ha Long bugten

halng bugten vietnam

Halong bugten er et fantastisk sted at sejle rundt. Du får med denne tur kommer i til at sejle på rundt bugten og opleve den fantastiske og fascinerende natur der er. I kommer både forbi de store klippeøer, klippehuler og får yderligere mulighed for at besøge den flydende fiskerlandsby “Cue Van”. Det er en afslapningstur, med store oplevelser.

Andre gode seværdigheder i Hanoi


Ferie i Hue

bygning hue vietnam
Flot arkitektur i Hue

Indhold:

Fakta om Hue

Fortsætter du fra Hanoi og tager længere mod syd (ca. 700 km.), så støder du på byen den flotte by Hue. Den er særligt kendt for at være en gammel kejserby, opdelt af parfumefloden. På den ene side af floden ligger den gamle by på den ene side og på den anden en mere moderne fransk inspireret del. Generelt er byen præget af vand, fine broer og hyggelig stemning.

Byen byder på en række historiske bygningsværker, der er en del af UNESCOs verdens kulturarv og det er på trods af at byen er delvist hærget af krigens spor. Udover spændende historie byder Hue også på et fantastisk køkken.

Hue er en rigtig god størrelse. Den er ikke for stor og ikke for lille. Der bor omkring 650.000 mennesker i Hue. Hue er samtidig en forholdsvis flad og beliggende tæt ved vandet.

Hvor skal man bo I Hue

bro hue thruong thien
Thruong Tien broen ca. midt i Hue

Jeg synes man skal bo omkring centrum når man er i Hue. Det er her der er et godt udgangspunkt for nogle af de gode seværdigheder i Hue. Her er du eksempelvis tæt ved smukke broer, museer, markeder og paladser. Det er samtidig også her mange hotelsider har anbefalede hoteller. Jeg antager Hue centrum for at være omkring området hvor parfume floden deler sig. Så bor du heromkring, er du rimelig centralt til mange ting.

De bedste oplevelser i Hue

Der er mange fantastiske oplevelser og seværdigheder i Hue. Det er et af de populære og attraktive steder at bo i Vietnam og det smitter selvfølgelig også af på muligheder for oplevelser.

Jeg har nedenfor, forsøgt at finde nogle af dem jeg synes er spændende. Der er nogle, hvor man kan købe billet – her er indsat et link til hvor du kan købe billetter, dette er samarbejdslinks – men ikke noget der gør dine billetter dyere.

Oplevelser i Hue

My Son templerne

Dette er en fantastisk oplevelse, der ligger om 150 km. Syd fra Hue. My Son Templerne, beskrives af mange som en mindre udgave af de velkendte Angkor Wat i Cambodja. Det er en gruppe af templer og tårne, som er mere eller mindre er omgivet af junglen. Der er fine skulpturer og smukke udskæringer i bygningerne. My Son, giver dig et indblik i hvilken storhed det gamle Champa kongerige havde.

Golden bridge

golden bridge vietnam
Golden Bridge

Dette er en dagstur, hvor du får mulighed for at se den smukke Golden Bridge. Med denne billet, bliver du hentet af en privat chauffør, som kører til jer til den gyldne bro. Det gode ved turen er, at chaufføren laver mange fine stop undervejs, ved nogle af de spændende steder. Du vil bl.a. komme forbi smukke bjergpas, lækre laguner, en lille fiskerlandsby ”Lang Co” – som har en af de smukkeste bugter i verden.

Det bedste er dog Den Gyldne Bro, som er en imponerende bro, holdt oppe af to sten hænder

Phong Nha hulerne – Waoo!

phong nha huler vietnam
Phong Nha hulerne

På denne tur, bliver du hentet på dit hotel og kørt ud til nogle af de bedste hulesystemer i verden. For at komme til hulerne, bliver du kørt til et lille bådleje, hvor du kort bliver sejlet over til hulerne, på den anden side af floden. Du sejer altså ind i hulerne. Båden kan sejle ca. 700 meter ind, hvor efter I kan gå på land. Her er der mulighed for at se de smukke huler, stalakitter og ikke mindst resterne af Cham-altrene.

Guidet byvandring i Hue

Enorm fin tur. På denne tur kommer du til at udforske den skønne Hue by. Du kommer forbi nogle af de berømte steder i byen, gravpladser, DongBa markedet samt udforske det kejserlige citadel. Det er en dagstur, som viser dig steder, du ikke ellers vil se. Til slut får du en sejltur på Parfume floden i en dragebåd!

Besøg Hoi An

hoi an vietnam
Hoi An

Syd fra Hue ligger en anden forholdsvis stor og spændende by, det er Hoi An. Det er en by der er med på Unesco liste over beskyttede områder i verden. Byen viser meget godt et billede af, hvordan man i det “gamle” asien handlede og levede, i havnebyer. Der er omkring 130 km. fra Hue til Hoi An.

Jeg har kun kunnet finde en tur der går fra Hue til Hoi An. Det er en envejs tur – men den er bestemt spændende.


Ferie i Ho Chi Minh City

Ho Chi Minh City skyline
Ho Chi Minh City skyline

Indhold:

Fakta om Ho Chi Minh City

Mod syd ligger Vietnams største by, Ho Chi Minh City, der med sine over 10 mio. indbyggere i sandhed er en storby. Mange kender også byen som Saigon. Det er heller ikke forkert, men Ho Chi Minh City dækker over hele byen, mens Saigon dækker over den gamle bydel.

Byen ligger 40 kilometer inde i landet, ved floden Saigon. Selve byen er en blanding af nyt og gammel, idet fransk inspirerede bygninger fra kolonitiden ligger side om side med moderne skyskrabere. Byen byder på et væld af oplevelser samt et varieret og lækkert udvalg af gastronomiske muligheder og så er priserne meget rimelige. Så kan du lide storbyer og er i Vietnam, så må du ikke gå glip af at besøge Ho Chi Minh City.

Ho Chi Minh City er vant til turister og det er faktisk Vietnams 2. mest besøgte by. Byen tager hvert år imod over 4 mio. turister. Det er ikke uden grund at de mange turister besøger byen, for den er rig på kultur, arkitektur og historie. Byen blev dannet omkring den gamle bydel Saigon (som i øvrigt betyder ”Skoven af Kapoktræer”).

Byen har de sidste mange hundrede år været et stort handelscentrum, særligt på grund af beliggenheden ved Saigon Floden. Det har også været med til at udvikle og gøre byen til den moderne by, den er i dag. Ho Chi Minh City fungerer i dag som en meget vigtig kommerciel by og nok det egentlig økonomiske centrum i Vietnam.

Hvordan er temperaturerne i Ho Chi Minh City

Ho Chi Minh City er generelt en varm by, i forhold til hvad vi danskere er vant til. Men der er ikke samme udsving som vi kender det fra Danmark. Klimaet og beliggenheden gør at temperaturen i Ho Chi Minh City gennemsnitlig er omkring 28 grader. Det varierer lidt hen over året, men ikke meget. 

Når det kommer til regn, er byen inddelt i to årstider. Den våde årstid og den tørre. I den våde årstid, som er fra Maj til Oktober/November, falder ca. 90 % af alt regn. So det er virkelig en ”Wet Season”.

Så hvornår er det bedst at rejse til Ho Chi Minh City – jeg tænker umiddelbart i den tørre sæson. Der er en mere eller mindre konstant temperatur uanset årstiden, men du undgår en masse regn.

Hvor skal man bo Ho Chi Minh City

ho chi minh city
Billede ind mod distrikt 1 i Ho Chi Minh City

Ho Chi Minh City er inddelt i 19 mindre by distrikter. Det er ikke alle der er lige turistede og spændende at besøge. De mest spændende distrikter at bo i er nok distrikt 1, 3 og 5. Så skal du til Ho Chi Minh City, så overvej at vælge et af de distrikter at bo i. Det er generelt her der er spændende for turister. De øvrige distrikter kan selvfølgelig også være spændende, men det er primært lokal befolkning, industri mv. der har til her.

  • Distrikt 1 – det er det egentlige centrum i Ho Chi Minh City. Det er ikke uden grund, for det ligger centralt til mange seværdigheder. Der er masser af hoteller, Restauranter og butikker. Generelt er det en livlig bydel.
  • Distrikt 3 – er mindre travlt og livlig end distrikt 1. Men det er en flot bydel, med parker, historiks arkitektur, samt fine muligheder for at spise og handle. Distriktet ligger lidt nord vest for distrikt 1.
  • Distrikt 5 – dette kan også være et spændende sted at bo. Distriktet bliver også kaldet for “Chinatown”. Der er lidt mere liv og uordnethed over dette distrikt på en god måde. I denne bydel ligger også Chinatown, som altid byder på autentiske markeder, restauranter samt flotte bygninger eks. templer.
  • Andre distrikter:

Hvad skal man se i Ho Chi Minh City

tempel ho chi minh city saigon vietnam
Der er flotte templer af se i Ho Chi Minh City

Byens gamle centrum kaldes af mange for Saigon og skal besøges, hvis rejsen går til Ho Chi Minh City. I Saigon er der adskillige spisesteder og en række af byens seværdigheder findes her. Vietnam-krigen er naturligvis en historisk milepæl i landet og et besøg på Krigsmuseet og Præsidentpaladset er et absolut must, hvis der er interesse for krigen og andre vil bestemt også finde besøgene interessante.

Oplevelser i Ho Chi Minh City:

Cu Chi Tunnelerne

Dette er en fantastisk spændende oplevelse. Cu Chi er en labyrint af underjordiske tunneler. De blev etableret under 2. verdenskrig af Viet Minh. Herfra kunne man skjule sig, men også udføre angreb mod fjenden (USA). Da tunnelerne var længst, var der lavet over 200 kilometer underjordiske tunneler. Tunnelerne kan sammenlignes med de bunkers vi kender – blot meget mere primitive. Men der var både mødelokaler, køkkener og mindre hospitaler.

Du kan komme ned og se dele af tunnelerne – og det er bestemt ikke kedeligt. Det er et tykke ægte krigshistorie og fantastisk underjordisk opfindsomhed.  

TOP udflugt – MeKong-deltaet, landsbyer og sejltur

mekong delta vietnam
Mekong

Dette er en udflugt, der har fået mange gode anmeldelser. Du bliver hentet i Ho Chi Minh City distrikt 1 og kører herfra en smuk tur til først stop. Herfra går turen med masser af oplevelser. Du kommer til at sejle på smukke kanaler og floder. Du kommer til at opleve noget af den vietnamesiske kultur, natur og ikke lokalbefolkning. Det er en unik tur.

Book: Unik tur til Mekong delta

Book: Cu Chi tunnelerne + Me Kong deltaet – privat tur   

Oplev Ho Chi Minh fra vand, land og til “luft”

skyskraper vietnam saigon
Bitexca Financial Tower er bygningen til venstre for midten, med plateau og trekantet top.

Turen starter med besøg i Notre Dame kirken i Ho Chi Minh City. Herefter skal i videre til den højest beliggende bar “Eon Heli Bar”, den ligger i Bitexca Financial Tower (ca. 270 meter høj). hvor i nyder en drink og udsigten over hele byen. Så er det aftensmad tid, hvilket foregår på en båd. Båden sejler langsomt rundt, så I får et flot syn af byen fra vandsiden. Til sidst får I en unik rundtur i nogle af Ho Chi Minhs små og snoede gader.

Oplev Vietnams mangrove og unikke natur

Monkey island vietnam
Monkey Island

På denne tur bliver du hentet og fragtet til Can Gio mangrove skoven. Det er fantastisk flot. Det bliver en dag i naturen tegn. For du vil opleve mangroven, smukke botaniske planter, møde hjorte, se krokodiller og bl.a. selv gå gennem skoven. Du kommer også til at møde lokalbefolkningen og se hvordan de lever langs floden. Sidst men ikke mindst fører turen dig forbi Monkey Island – får du får rig mulighed for at opleve aber.

Skjulte perler og store oplevelser i Ho Chi Minh City

En lokal guide tager følger dig gennem byen og viser hvilke seværdigheder der er særlige i Ho Chi Minh City. Det er en lokal person der fortæller, hvilket giver en ekstra god dimension til turen. Yderligere vil I får afsløret nogle by hemmeligheder og skjulte perler undervejs.

Notre Dame Domkirken

notre dame saigon vietnam
Notre Dame, Saigon

Den største kirke i Ho Chi Minh City og hvilken en. Det er en fantastisk flot og fransk bygget kirke. Den er tegnet af en franskmand, i et forsøg på at lave en mini udgave af den berømte Notre Dame kirke i Paris.

Den er bestemt et besøg værd – for kirken skiller sig ud i det vietnamske bybillede.

Museum for krigsforbrydelser

Er du historie interesseret, kan denne seværdighed i Ho Chi Minh City, måske være noget for dig. Her kan du se og opleve den vietnamesiske historie fra deres krigsperiode mod USA. Du vil bl.a. kunne se nogle af de måder vietnameserne blev hold fanget på, samt noget af deres militær udstyr, som de brugte i krigen. Det er både lidt skræmmende, men samtidig også spændende at se og ikke mindst er det nok vigtigt, at vi bliver mindet om at krig ikke er godt for noget.

Ben Thanh – Marked i Ho Chi Minh City

marked vietnam saigon
Indgang Ben Thanh markedet

Her kan du godt tage hen, hvis du vil opleve lidt autentisk Vietnamesisk stemning. Det er lidt et klassisk lokalt marked, med lokale råvarer. Så vil du købe lidt lokal ind, så kan det gøre ved nogle af boderne her.  Du kan dog også købe flere håndlavede ting og turist souvenirs. Markedet er normalt åbent fra morgen til sidst på eftermiddagen. Når markedet lukket, er der dog stadig masser af liv og mulighed for mad mv.

Andre spændende oplevelser i Ho Chi Minh City


Badeferie i Vietnam

Er det badeferie, der står øverst på jeres dagsorden, er der også god mulighed for det, når rejsen går til Vietnam. Badebyerne ligger i den sydlige del af landet, hvor klimaet er varmt. Året rundt ligger temperaturen omkring 30 grader, men den tørre periode finder sted fra december til og med april, hvor badeferie derfor er bedst i den periode. Fra maj til november er der regntid, men regnen kommer ofte i kraftige byger og mellem dem vil der være sol.

Udover de nedenfor nævnte områder byder Sydkysten i Vietnam på adskillige andre muligheder for at få en rigtig hyggelig badeferie.

Ferie på Phu Quoc

strand phu quoc
Strand på Phu Quoc

Den største ø i Vietnam hedder Phu Quoc. Det er en dråbeformet ø, som er ca. 50 km. Lang. Du vil fra du lander, allerede mærke det fantastiske friske havluft på øen. Det er en god kontrast til eks de store byer i Vietnam.

På øen, der er beliggende i Siam Bugten, kan du opleve en fantastisk ferie med masser af muligheder for at nyde solen, vandet og de hvide sandstrande. For det er helt unikt på denne ø. Særligt kan du på en sydlige den af øen tage til ”long Beach”, som er over 20 km. Lang.

Det er muligt at flyve til Phu Quoc fra Ho Chi Minh City, men du kan også sejle dertil fra Rach Hia. Det tager ca. 2-3 timer at sejle dertil.

Hovedbyen på Phu Quoc hedder Doung Dong og ca. halvdelen af øen befolkning bor her.

Booking.com

Hvornår er det bedst at besøge Phu Quoc

Det bedste tidspunkt, er uden for regnsæsonen. Det er i perioden oktober til marts. Her er vejret bedst og mest tørt. Særligt vejret har også lidt at sige i forhold til hvad du vil lave. Vil du gerne bare og lave vandsports aktiviteter så, er der oplagt at vælge er besøg uden for regnsæsonen, hvor havet også er mere stille.

Hvad skal man se på Phu Qouc

Øen byder på en smuk natur og de parker, der er på øen, giver de bedste muligheder for at opleve den på nærmeste hold. Øen byder desuden på kulturelle muligheder som templer og pagoder. Der er ligeledes fine markeder med gode muligheder for en god handel samt en hyggelig fisker landsby.

Ø-besøg med verdens længste svævebane

svævebane phu quoc

Dette er en fantastisk oplevelse. Fra den sydlige del af Phu Quoc, nærmere bestemt “An Thoi”, får du adgang til svævebanen. Den fører dig over til en anden ø. Det er øen “Sun World Hon Thom“. Øen er et særligt lille paradis. Forstået på den måde, at der er uspoleret skove, fantastiske strand og mulighed for at snorkle i smukt vand. Men der er også vandsport, vandland og restauranter på øen. Det kan du læse mere på Hon Thom Sun World

Phu Quoc nationalpark

Øen har i den nordlige del af øen, et kæmpe område, der dækker over halv delen af øen. Det er Phu Quoc nationalpark. I denne park er der både bjerge og flot natur. Det er muligt at trekke i parken.

Kokosnøddefængsel Phu Quoc Prison

Dette er en af de interessante oplevelser på Phu Quoc.  I den sydlige del af øen blev af franskmændene bygget et fængsel til at fængsle Vietnamesere og senere kommunist sympatisører. Da det var størst kunne det huse 40.000 fanger. Fangerne havde det ikke godt og blev blandt andet tortureret.

I dag er det et museum, hvor du kan opleve noget af historien i fængslet.


Ferie i Phan Thiet og Mui Ne Beach

En anden mulighed for lækker badeferie findes ved byen Phan Thiet. Byen ligger ca. 200 km. fra Ho Ch Minh City og har godt 350.000 indbyggere. Phan Thiet, der tidligere mest var kendt som fiskerby, er efterhånden blevet en turistby for dem, der vil nyde solen og vandet. Der er fine muligheder for at bo i Phan Thiet, ligesom udvalget af restauranter mv. også er ok.

En anden mulighed, er at bo i byen Mui Ne Beach, som ligger et par kilometer øst for Phan Thiet (de to hører egentlig sammen). Her er også fine muligheder for hoteller og restauranter. Yderligere er stranden i Mui Ne rigtig fin og virkelig lang. På denne strand, er der både luksus hoteller, lokale fiskere og mulighed for at spise mv.

Hvis det er strande du er til, findes den bedste strand ved Ham Tien Beach, hvor sandet er finkornet og lækkert. Området er omkranset af høje klitter, der betyder ganske lidt regn i dette område, så altså et oplagt sted for en badeferie i Vietnam.

Bor du i Ho Chi Minh City, men gerne vil opleve det fantastiske Phan Thiet område, så er der også mulighed for det. Der findes udflugter, hvor du bliver kørt fra Ho Chi Minh City til Mui Ne. Her bliver du indkvarterer på et hotel, en enkelt nat. Det giver dig tid til at opleve Mui Ne og det smukke område. På dag 2, skal du på solopgangstur i de røde sandstrande.

Temperaturerne i Phan Thiet området, er forholdsvis konstante over året – så der er altid forholdsvis varmt. Phan Tiet er en typisk vietnamesisk by med hyggelig atmosfære, små fiskerbåde og byen gennemskæres af Phan Tiet Floden.

Kort over hoteller i Pahn Thiet området:

Booking.com

Hvad skal man se i Phan Thiet

Udover selvfølgelig at nyde de flotte strande, er der også lidt andet du bør opleve. Det kan du læse om her:

Phan Thiet central market

Det hyggelige marked i byen er bestemt et besøg værd. Her er et mylder af mennesker, både lokale og turister. Der er mange små boder, der sælger alverdens ting og er man en god købmand er der mulighed for at handle med de lokale, der sælger alt fra solbriller til elektronik og legetøj. Vil du selv lave mad, er der også mulighed for at købe lidt mad her. Byen er generelt kendt for fiskeri og markedet har derfor et stort udvalg af alt godt fra havet.

De røde sandbanker i Phan Thiet

ferie i vietnam - sandbanker mui ne vietnam

De flotte røde sandbanker, som får dig til at føle du står i en ørken, ligger godt 2-3 km. fra stranden Mui Ne. Det at gå rundt i det røde landskab, er virkelig flot. Sandets farve, får ens til at tænke man står i en mellemøstlig ørken. Det er et perfekt sted til flotte billeder og særligt fra nogle af sand toppene, vil du have et godt udsigtspunkt, herfra kan du også tage nogle flotte billeder.

Naturområdet på Ta Cu bjerget.

Ikke langt fra Phan Thiet ca. 25 km., ligger en dejlig natur oplevelse. Du skal op til toppen af bjerget og det kan du gøre på et par forskellige måder. Du kan vælge at gå, den ca. 2,3 km. lange tur – den er flot og lidt hård. Men du kan også tage svævebanen, op til toppen. Selve banen er ca. 1,5 km. Lang.

Fra toppen har du en smuk udsigt over marker og dale. Yderligere vil du på din vej mod toppen også se den enorme ”Sovende Buddah” – som nok er den største attraktion på bjerget.

Solnedgangen fra stranden Der er utrolig smukt at se solen gå ned, fra stranden kanten. Særligt stranden Mui Ne vil være et godt bud. Så tag evt. hertil en aften, hvad lidt at drikke og spise med – og bare nyd aftenen 😉

Prinsesseslottet i Phan Thiet

Det er en smuk oplevelse at tage hertil. Det ligger for sig selv, i udkanten af byen. Prinsesseslottet et vist et tidligere fransk hus, som er beliggene lidt højt. Det vil sige, du får en rigtig fin udsigt over by og vand herfra. Det er er gratis at komme ind, men er du i bil, kan de koste lidt at parkerer.


Del denne artikel
Mads Riberholt

Mads Riberholt

Jeg hedder Mads Riberholt og det er mig der skriver her på StorbyGuide.dk. At rejse er min helt store passion. Jeg elsker at komme ud i verden og opleve nye steder, kulturer og ikke mindst byer.
Mit mål med siden, er at gøre det let for dig at planlægge din rejse. Det gør jeg gennem spændende indlæg, anbefalinger af hoteller og seværdigheder, interviews og meget mere.

Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments