Camp Nou – oplev det mægtige stadion

Camp Nou er hjemmebanen for FC Barcelona er bestemt en oplevelse i sig selv – hvad enten det er til en fodbold kamp eller blot en rundvisning.

I denne guide får du alt det nødvendige information til at besøge Nou Camp. Det er et stort stadion, med en fantastisk historie og der er en hel masse at opleve på stadion. Ud over fodbold, kan du få en spændende rundvisning eller besøge det fantastiske Nou Camp Museum. Nedenfor har jeg indsat links, til nogle relevante sider, samt hvor du kan købe billetter til Nou Camp rundvisning mv. Det er reklamelinks.

Hurtig info om Camp Nou

Prisklasse: 💰💰💰 (Mellem)
Familievenlig: ✅ (Ja)
Lokal valuta: EUR

Hvorfor skal man besøge Camp Nou

fc barcelona stadion camp nou fyldt med mennesker
Camp Nou – med fyldt stadion

På tribunen står der “Mes Que un Club” – “Mere end en Club” – Den sætning mærker man virkelig, når man besøger stadion, lidt udefra, men specielt hvis du kommer ind på stadion.

Hvor mange kan der være på Camp Nou? Camp Nou er Europas største fodboldarena, og har plads til mere end 100.000 tilskuere. Stedet emmer af historie, og der er generelt bare en helt unik og fantastisk atmosfære.

Hvis du har mulighed for det, er det bestemt en oplevelse værd at tage til en af FC Barcelonas hjemmekampe. Der er gennemsnitlig over 80.000 tilskuere til Barcelonas hjemmekampe, så der burde være garanti for god stemning på stadion. De store kampe (eks. Barcelona – Real Madrid) bliver som regel udsolgt, så her skal du være tidligt ude, hvis du vil have billetter til dem.

Det er altid en god ide at bestille dine fodbold billetter til FC Barcelonas hjemmekampe inden du bestiller din rejse. Du kan ikke altid være sikker på at der er ledige billetter.

Camp Nou Rundvisning + Nou Camp Museum

Det er muligt at få en rundvisning på Camp Nou og se en side af det enorme stadion, man ikke ser normalt. Det er fantastisk at få lov at blive vist rundt på det enorme stadion. En rundvisning på Camp Nou, kan i øvrigt fint kombineres med et besøg på FC Barcelonas museum. Museet beskriver sig selv som Europas mest besøgte museum – om det er helt rigtig tvivler jeg på – men det er bestemt en oplevelser værd. Her vil du få et spændende indblik i Fc Barcelona og Nou Camps fantastiske historie.

Der er mange rundture de fleste dage, men for at være sikker på at der er plads på dit ønskede tidpunkt, så bestil i god tid.

Transport til Camp Nou

Det store stadion Camp Nou ligger i udkanten af det helt centrale Barcelona, lidt sydøst. Hvis man tager udgangspunkt i at Ramblaen, er det helt centrale sted i Barcelona, så ligger Camp Nou ca. 5,5 km. herfra. Så med lidt gode ben og god tid, kan det godt lade sig gøre at gå til stadion fra det centrale Barcelona (Ramblaen). Ved at gå derud, får du oplevet den mindre turistede del af Barcelona, hvilket også er spændende. Det er selvfølgelig også muligt at komme til Camp Nou med både bus og metro. Det er bare at gå ned i metroen, og så finde det stop der går til Camp Nou. 

Praktisk info om Camp Nou

Adresse: Carrer Comandant Benitez 20, 08028
Åbnede: 24. september 1957
Hjemmeside: Fcbarcelona.com
Antal tilskuere: 99.000

Book billetterne her og spring køen over

Powered by GetYourGuide

Området omkring Camp Nou

Nou Camp, også kendt som Camp Nou, er hjemmebane for fodboldklubben FC Barcelona og ligger i Les Corts-distriktet i Barcelona, Catalonien, Spanien. Les Corts er et historisk område, der tidligere var en selvstændig by, men blev senere indlemmet i Barcelona i det 19. århundrede. Området har en interessant blanding af arkitektur, butikker, restauranter og boligkvarterer.

I nærheden af Camp Nou finder du også mange barer, restauranter og butikker, der appellerer til både lokale og turister. Området er generelt livligt og levende, især på kampdage, når fans fra hele verden strømmer til for at opleve fodbold på et af verdens mest berømte stadioner.

Hotel og overnatning i nærheden af Camp Nou

Expo Hotel Barcelona

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐ (Fire-stjernet hotel)
Prisklasse: 💰💰💰 (Meget dyrt)
Familievenlig: ✅ (Ja)


Kilder og referencer

(Links)

Del denne artikel
Mads Riberholt

Mads Riberholt

Jeg hedder Mads Riberholt og det er mig der skriver her på StorbyGuide.dk. At rejse er min helt store passion. Jeg elsker at komme ud i verden og opleve nye steder, kulturer og ikke mindst byer.
Mit mål med siden, er at gøre det let for dig at planlægge din rejse. Det gør jeg gennem spændende indlæg, anbefalinger af hoteller og seværdigheder, interviews og meget mere.