Sådan lejer du bil på din ferie

Undgå at bruge unødige penge – læs mere nedenfor.

Vi har ofte lejet en bil på vores ferier. Jeg synes det er en fantastisk befriende oplevelse af leje en bil når du er på ferie. Det gør at du kan slippe for offentlig transport og bare kan køre derud, samt nå nogle seværdigheder, som måske ikke er helt let at komme til ellers.

Vi har gjort os nogle erfaringer, af ting du skal overveje inden du lejer en bil – dem kan du læse om nedenfor.

Du kan læse om:

  • Hvilken forsikring skal du vælge
  • Hvilken biltype skal du vælge
  • Priser på leje biler
  • Gode råd til billeje

Hvilken forsikring skal du vælge

Når du lejer en bil, er det ret væsentlig at du føler dig tryg ved at køre rundt i den. Tryghed får du bl.a. ved at vælge den rigtige forsikring. For selvfølgelig sker der ikke skader, når du kører bilen – men alligevel er det rart at du har lavet en forsikring du har det godt med.

Generelt, skal du ud over prisen til billeje have en grundforsikring/ansvarsforsikring. Det er som vi kender det i Danmark – men for en sikkerhedsskyld – så sørg for at der denne forsikring som minimum.

Generelt kan du tilvælge en udvidet forsikring. Den udvidede forsikring, dækker forskelligt fra selskab til selskab, men den kan f.eks. sikre dig at du ikke skal betale hvis du laver skader eller blot skal betale et mindre beløb ved skader.

Har du ikke en udvidet forsikring, skal du huske at nærlæse den aftale du indgår og spørge ind til hvad du kan komme til at betale, hvis der sker skader.

Køresyg? Prøv køresyge armbåndet

Ved nogle selskaber er udvidelsen en del af grundforsikringen – det vil sige den kan ikke fravælges. Hvis den ikke kan fravælges, burde du være godt forsikret, men du betaler også en forholdsvis høj pris i forsikring. Kan den ikke fravælges, er de jo sådan det – så glæd dig over at du er godt forsikret.

Generelt tjener udlejerne på at forsikre bilerne, så de skal nok huske dig på at vælge en forsikring.

Alt i alt skal du overveje om du vil løbe risikoen og ikke betale for en udvidet dækning eller du vil betale lidt mere og værd bedre dækket. Jeg har altid valgt at være godt dækket – selvom jeg aldrig har haft brug for at bruge det.

Hvilket biltype skal du vælge?

Når du skal leje en bil på din ferie, er de som regel opdelt i forskellige klasser.

Klasserne er normalt inddelt i små biler, mellem biler og store biler og specielle biler. Med specielle biler mener f.eks. cabriolet, en smart Mercedes eller lignende.

De små bilklasser er billigst, mens prisen stiger jo større og mere speciel en bil du vil have.

Jeg har prøvet at leje en af de helt små biler, på en ferie, hvor vi skulle køre rundt på Rhodos. Det blev simpelthen for trængt. Vi var 5 voksne i en lille bil – jeg vil med glæde have brugt 20 EUR mere og lejet en større, for det havde gjort turen noget mere behagelig.

Din tur bestemmer biltypen

Hvor skal du hen og hvilket terræn skal du køre i? Det kan have noget at sige ifht. hvilken biltype du skal vælge.

Jeg har prøvet at køre på Island i en meget lille og let bil – i rigtig dårligt vejr. Der skulle vi have valgt en større og mere sikker bil. For den lille bil, gjorde egentlig turen lidt usikker.

Her er et par tip:

  • Vælg en lille bil til små ture og små gader.
  • Vælg en stor bil lange ture og store veje.
  • Skal du køre i storbyer er en lille bil et godt valg. Nem at parkere og komme rundt med.
  • Skal du køre i bjerge og dårligt vejr, så kan en større bil anbefales. Hvis bjergene er stejle – kan en lille bil blive lidt presset.
  • Er vejret dårligt og skal du køre på store hovedveje, så er det nok ikke en cabriolet.
  • Store biler har som regel mere komfort – så skal du køre lang skal du overveje betale lidt ekstra, for lidt mere komfort.

Skal du leje en Cabriolet?

Nej – det skal du ikke – eller du må selvfølgelig selv bestemme! Men jeg har lejet en cabriolet, fordi det kunne være fedt at bruge lidt ekstra på en sjov bil – når nu vi var på ferie.

Men jeg synes ikke det er det værd. Vi kørte med kalechen oppe næsten hele tiden, fordi det larmede og var for blæsende.

Det var sjovt at prøve, men da vi ikke rigtig fik det brugt – har vi ikke bestilt det siden.

I stedet opgraderer vi, så vi får automat gear og en lidt større bil – det føles også som lidt luksus.

Barnesæder

Har du børn med i bilen, så spørg hvad loven siger mht. barnesæder. Det er ikke altid udlejerne er opmærksomme på at fortælle dig dette – så spørg gerne.

Det kan også være at du selv har nogle krav til et barnesæde, så det er vigtigt at få sagt når du lejer den.

Du kan som regel låne barnesæder gratis – nogle steder skal du dog også leje dem.

Hvad koster en lejebil

De fleste hoteller, har en samarbejdspartner, som de lejer biler ud igennem. Det er ofte lidt dyrere, men til gengæld rigtig nemt.

Men jeg tror du kan spare penge, hvis du søger på nettet – her kan du ofte finde nogle i nærheden af dit område, som du kan leje ved.

Der kan være en lille fordel i at udlejningsselskabet, vil gerne give den bedst mulige service til kunderne, for at få lov til at være på hotellet – så det kan være de er lidt mere lempelige ifht. når du returnerer bilen.

Det skal dog sige, at jeg har lejet biler mange gange, både ved store og mindre udlejere og jeg har aldrig oplevet at de har sagt noget til standen bilen bliver returneret i. Jeg har aldrig fået en ekstra regning eller lignende.

Du kan prøve at prutte om prisen på din lejebil – eller se om du kan få en større bil til samme pris.

Lej inden du ankommer. Du kan også vælge at leje bil inden du ankommer, så står den klar til dig i eks. lufthavnen. Dette er også rigtig nemt.

Gode råd til Bil leje

  • Overvej om det skal være med GPS. Har du gps på din telefon, kan du evt. undvære navigation i bilen, men eller overvej det. Selvom du har nogle fine og detaljerede kort – kan du hurtigt køre forkert, når først du kommer ud i trafikken. En GPS i en storby, kan være en rigtig dejlig hjælp til at finde den rigtige vej første gang!
  • Gennemgå bilen og tag billeder
  • Hus at notere hvilket nummer du skal ringe til, hvis der er problemer. Det står normalt noteret på udlejningsselskabets papirer – men få dem til at notere, hvilket nummer – så du ikke er i tvivl.
  • Brændstof. Er du i tvivl om hvilket type brændstof bilen kører på – så spørg også om dette.
  • Husk barnesæder til børnene – det er ikke altid udlejer er opmærksom på dette.
  • Fri kilometer. Skal du ud og køre lang, så undersøg om der er en begrænsning på hvor mange kilometer du må køre. Mange steder er eller kan du få fri kilometer med i prisen.
Del denne artikel
Mads Riberholt

Mads Riberholt

Jeg hedder Mads Riberholt og det er mig der skriver her på StorbyGuide.dk. At rejse er min helt store passion. Jeg elsker at komme ud i verden og opleve nye steder, kulturer og ikke mindst byer.
Mit mål med siden, er at gøre det let for dig at planlægge din rejse. Det gør jeg gennem spændende indlæg, anbefalinger af hoteller og seværdigheder, interviews og meget mere.

Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments