Hvad skal man se i Oldenburg – 9 seværdigheder

Oplev den smukke tyske ministorby – kendt for sin natur

Oldenburg i Niedersachsen er en en fantastisk by, der har en perfekt kombination af landsbyby- og storbyoplevelse. De lokale er kendt for deres gæstfrihed, så som turist vil du føle dig velkommen i byen.

Så tag til Oldenburg og oplev en autentisk og afslappende atmosfære i den lille storby.


Hurtig info om Oldenburg

Folketal: 170.000 indbyggere
Land: Tyskland
Anbefalet rejselænge: 3-5 dage
Valuta: Euro €
Prisniveau: 💰💰💰 (Mellem)
Familievenlig: ✅ (Ja)


Vejret i Oldenburg

Hvordan er vejret i Oldenburg og hvornår er bedst at besøge byen? Oldenburg ligger lidt syd for den danske grænse, hvilket betyder at vejret er meget lig med det danske vejr.

Oldenburg har meget at byde på, særligt når det kommer til sommerperioden. Oldenburg er en jo en rigtig ”haveby” og betragtes som en af de grønneste byer i Centraleuropa.

Om sommeren blomstrer de historiske haver slotshaven, voldene, Dobbenanlagen og Cäcilienplatz – nogle af dem er hjemsted for 200 år gamle træer.

Yderligere er de skønne vandområder som Hunte, kystkanalen og slotsdammen i byens centrum virkelig smukke om sommeren.

Så det kan være et godt tidspunkt, at besøge Oldenburg enten forår, efterår men særligt i sommerperioden.

Vejret lige nu i Oldenburg

More forecasts: Wettervorhersage 21 tage



Hvor langt ligger Oldenburg fra Danmark

Oldenburg ligger ikke langt fra den danske grænse – det betyder at det er let at komme til byen og gør den til et oplagt sted at tage et weekendophold eller længere ferie. For det er en skøn by, hvor du virkelig kan oplevede den unikke tyske kultur.

Afstand til Oldenburg fra Danmark:

  • København – ca. 500 km, hvis du tager færgen fra Rødby til Putgarden. Turen er ca. 4-5 timer.
  • Aarhus – ca. 500 km og en køretid på 4,5 timer.
  • Kruså – ca. 300 km. og 3 timers kørsel.
Rådhuspladsen i oldenburg
Rådhuspladsen i Oldenburg. Foto: Oldenburg Tourism and Marketing

Shopping i Oldenburg

Hele byens centrum er en gågade og et sted du kan slentre og hygge. Her finder du en blanding af traditionelle specialbutikker, moderne butikker og hyggelige caféer og restauranter.

Der er ugentlige markeder/bondemarkedet på rådhuspladsen med friske råvarer fra hele regionen.

I centrum af byen, finder du desuden også shopping centre – så hvis vejret er dårligt, så kan du stadig shoppe tørskoet 😉

marked i oldenburg
Marked i Oldenburg. Foto: Hauke-Christian Dittrich

Hvor skal man bo i Oldenburg

Da Oldenburg er en rimelig storby, er der mange gode muligheder for at finde det perfekte hotel i byen.

Det kan anbefales at bo centralt, for så sparer du tid, når du vil rundt og opleve byen. Ud over dette, er det altid dejligt at bo centralt, for så kan du gå rundt til det meste og let opleve byen, uden at skulle tænke over transport, parkering mv.

Nedenfor er et bud på et godt centralt hotel – der er også et kort, som viser dig andre hoteller i Oldenburg.


Godt hotel i Oldenburg centrum – Hotel HIIVE Oldenburg

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐
Prisniveau: 💰💰💰
Familievenlig: ✅ (Ja)
Centralt: ✅ (Ja)
Parkering: ✅ (Ja)

I hjertet af Oldenburg, tæt ved banegården finder du HIIVE Oldenburg – hvilket kan være et godt bud på din overnatning i Oldenburg.
Foruden at være helt centralt, ligger det også tæt ved banegården, hvilket gør det let hvis du er i tog.

Selve hotellet tilbyder moderne værelser, morgenmad, cykeludlejning samt parkering. Særligt parkering, kan være relevant, hvis du er i bil.


Kort over andre hoteller i Oldenburg

 

Hvad skal man se i Oldenburg – 9 seværdigheder

Oldenburg er en mindre storby, som har fantastisk meget at byde på. Det er lige fra historisk bymidte, museer, markeder, festivaller, hyggelig havn og meget mere.

1. Den Historisk bymidte

hvad skal man se i oldenburg histosik bygning
Huset “Degodehaus” et af de ældste i Oldenburg. Foto: Oldenburg Tourism and Marketing

Oldenburgs centrum er rigt på velbevarede historiske bygninger og charmerende gyder. Det er som at træde tilbage i tiden, at opleve det historiske centrum af Oldenburg. Særligt Schlossplatz med det oldenburgske slot, som i dag huser statsmuseet, er et højdepunkt for historieinteresserede.

2. Kulturel mangfoldighed

Oldenburg har en livlig kulturscene med adskillige teatre, museer og gallerier. Oldenburg Statsteater og EdithRuss House for Media Art er blot to eksempler på kultur du bør opleve i byen.

Kan du lide at Computere og Atari, Commodore og Super Nintendo, er Oldenburg Computer Museum – et af de største museer for hjemmecomputere i Tyskland.

3. Oldenburg er Garden City

Oldenburg er også kendt for sine parker og haver. Schlossgarten, en af de smukkeste engelske landskabshaver i Nordtyskland. Du bør gå en tur i parken og bare lade dig suge indtrykkene ind. Den botaniske have ved universitetet i Oldenburg er også et besøg værd. Begge haver kan du besøge gratis.

hvad skal man se i oldenburg - smuk natur
St. Lambert’s Church Oldenburg in the centre of Oldenburg in Lower Saxony in Germany Europe

4. Kulinariske lækkerier

Det gastronomiske tilbud i Oldenburg er rimelig mangfoldigt og spænder fra traditionelt nordtysk til det internationale køkken. Af særligt ingredienser, er regionale råvarer som grønkål, der tilbydes i mange variationer fra november til marts.

5. Festivaler og begivenheder:

Der arrangeres regelmæssigt festivaler og markeder i byen, hvilket er tiltrækker besøgende fra regionen og resten af verden. Eksempelvis Oldenburg City Festival, Kramermarkt, keramikmarkedet og julemarkedet er blot nogle få højdepunkter i kalenderen.

6. Havnen i Oldenburg

Oldenburgs byhavn ligger kun en kort gåtur fra togstationen og byens centrum. Det tilbyder en afslappet atmosfære med udsigt over vandet, ideel til gåture og kulinariske opdagelser. Havneområdet har udviklet sig til en promenade, der er værd at se. Kontorbygninger og restauranter sikrer, at der sker meget her.

hvad skal man se i oldenburg - havnen
Oldenburg lystbådhavn

7. Cykel og vandring i Oldenburg

Omgivelserne i Oldenburg er ideelle til udendørs aktiviteter. Der er mange cykel- og vandrestier. Der er næsten ingen stigninger, kun vinden blæser nogle gange forfra. Der tilbydes også vandsport på de omkringliggende floder og søer. Der er også golf- og tennisbaner.

– Du kan læse mere om cykling på oldenburg-tourismus.de/radfahren.

8. Gadekunst i Oldenburg

Der er mange smukke fotosteder i Oldenburg, som du nogle gange kun ser ved andet øjekast. Oldenburgs indbyggere er stolte af deres by med alle de smukke små huse, haverne, de mange cykler og de klassicistiske bygninger, men ikke desto mindre fremstår byen forskelligt fra gang til gang. Der er en forholdsvis stor og aktiv urban kunstscene.

Oldenburg har i flere år haft et projekt med at reducerer ulovlig graffiti og samtidig fremme lovlig graffiti. Det har skabt nogle fantastiske fotospots.

hvad skal man se i oldenburg gavl maleri
Gavlmaleri i Oldenburg

9. Historie og Klassicistisk arkitektur

Oldenburgs historie, har sat et langt og begivenhedsrigt præg på byen. Derfor kan du også opleve næsten alle arkitektoniske stilarter i bybilledet.

Et sted mange bliver overraskede, er i St. Lamberti-kirken midt i byens centrum. Udefra er det en nygotisk murstenskirke med en rektangulær grundplan, indvendigt har kirken dog en mere rund profil – resultatet af en rekonstruktion i slutningen af det 18. århundrede.

Tæt på centrum er der andre klassicistiske skønheder. Siden 1839 har eks. Schlossplatz været grænsen mellem det borgerlige Oldenburg og storhertugresidensen. Her finder du også Oldenburg Slot som er spændende at opleve, i nærheden af slottet kan du også opleve voldene med små kavalerhuse


oldenburg centrum
Oldenburg centrum et godt sted at bo. © Oldenburg (Oldb)

Kilder og referencer

  • www.oldenburg-tourismus.de
  • Booking.com
  • Indlægget er skrevet i samarbejd med Oldenburg Turistkontor
    • HINT: Nederst på Oldenburg Turistkontors hjemmeside, kan du skifte til dansk. Nederst er et google oversæt logo – brug dette for at få siden på dansk 😉
  • WIkipedia
  • Der er indsat links til booking af hotel, det er reklamelinks.
Del denne artikel
Mads Riberholt

Mads Riberholt

Jeg hedder Mads Riberholt og det er mig der skriver her på StorbyGuide.dk. At rejse er min helt store passion. Jeg elsker at komme ud i verden og opleve nye steder, kulturer og ikke mindst byer.
Mit mål med siden, er at gøre det let for dig at planlægge din rejse. Det gør jeg gennem spændende indlæg, anbefalinger af hoteller og seværdigheder, interviews og meget mere.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *