Guide til seværdigheder i Sønderborg – af Anne Sørensen

Spændende guide til oplevelser i Sønderborg området

seværdighed i sønderborg
Steinberger Alsik Hotel – et varetegn i Sønderborg – Alsik.dk

Guiden til seværdigheder i Sønderborg, er en del af serien Danskernes byer, som er en byguide til forskellige byer – fortalt af de offentlig kendte personer der selv bor der. Det er altså deres guide til dig – som inspiration til dit ophold i byen.

Hvad skal man se i Sønderborg området? Hvem er bedre at spørge, end Eventchefen på Sønderborgs mest kendte hotel – Steinberger Alsik Hotel.

Indholdsfortegnelse

Hotel Alsik

Hotel Alsik er nærmest blevet et varetegn for Sønderborg og det vil være en af første bygninger du ser når du kommer til byen. Det er et fantastisk byggeri, som indeholder dejligt hotel, spa & Wellnessområde og gode restauranter. Særligt restauranten Syttende – med Jesper Koch i spidsen (kendt fra Masterchef og Kochen på toppen) – er en gourmet oplevelse i særklasse.

Hotel Alsik betyder meget for Sønderborg og jeg har været så heldig at Eventchef på Alsik, Anne Sørensen, har har taget sig tid til at fortælle om de bedste oplevelser i Sønderborg.

Anne har været en del af Steinberger Alsik Hotel (Alsik) siden det store projekt havde sin opstart. Som Alsik selv skriver i deres præsentation af Anne; ”Anne er hotelgæsternes ”go-to” person der kan hjælpe dem med at opgradere deres ophold med nye oplevelser og luksuriøse muligheder.

Anne sørger for at gæsterne får et uforglemmeligt ophold på Alsik fyldt med spændende oplevelser.

Så Anne er om nogen en der ved hvad en god oplevelse er – og derfor er det spændende at høre hvad hendes yndlingsoplevelser er i Sønderborg området

Guide til Sønderborg – Interview med Eventchef Anne Sørensen

guide til sønderborg
Steinberger Alsik Hotel og Eventchef Anne Sørensen – Alsik.dk

Nu til selve interview om de bedste oplevelser i Sønderborg. I interviewet er indsat en masse links – brug dem endelig som inspiration til din tur til Sønderborg.

Allerførst hvem er Anne Sørensen:  ”Jeg er født og opvokset i Sønderborg men har boet 8 år i Kbh hvor jeg har læst på CBS og har efterfølgende arbejdet indenfor rejse – og turistbranchen – først i København og senere da vi flyttede tilbage til Sønderborg så her.

Jeg har arbejdet som marketingansvarlig i Universe, haft mit eget eventbureau i 6 år inden jeg startede på Alsik -projektet for næsten tre år siden nu. Var med fra starten af inden hotellet var færdigbygget og sidder nu som Eventchef og står for alle events her på hotellet – mange af dem i samarbejde med Jesper Koch.

 Er gift og har 3 drenge i alderen 4, 7 og 11 år😊”

LÆS OGSÅ: Guide til Svendborg af Claus Holm

Hvilke seværdigheder synes du mest om i Sønderborg området?

Dybbøl Mølle og Historiecenter Dybbøl Banke er en stor oplevelse for både børn og voksne. Her føler man virkelig historiens vingesus samtidig med at man oplever helt unik natur – og skanseområder.

Universe – sciencepark på Nordals er også et besøg værd. Her leger børn og voksne sig til læring indenfor naturvidenskaben og det er en fantastisk oplevelsespark med skønne rekreative områder og gode spisesteder. ”

Er der et bestemt sted eller hotel i byen du vil anbefale at bo i Sønderborg området?

Naturligvis Steigenberger Alsik Hotel og Spa.

Vi tilbyder et fantastisk nybygget hotel med 3 højgastronomiske restauranter og en 4500 kvm stor lækker spa.

Har du yndlingsrestaurant i Sønderborg?  

Syttende på Alsik er absolut yndlingsrestauranten – måden man arbejder med de lækre lokale råvarer på fra lokale producenter og den historie der ligger bag hver servering er absolut unik- og servicen oplever man ikke bedre nogen steder.

Kislings i gågaden kan også anbefales til en lækker frokost i deres skønne gårdhave og deres helt enestående kaffe.”

Hvor synes du mest om at shoppe i Sønderborg? 

Interior: Huset Torre på gågaden i Sønderborg tilbyder de flotteste ting til hjemmet samtidig med at man også selv kan blive klædt i det lækreste outfit og servicen er helt i top.

Mode: Jim P mode leverer det ypperste indenfor lækkert modetøj af høj kvalitet med mærker som Stine Goya, Ganni, Mads Nørgaard etc.

Derudover kan Viller også anbefales – den nyeste mode kombineret med fantastisk service. 

Godt til ganen: Wohlenberg Vinhandel tilbyder alt indenfor lækker vin, kaffe, chokolade og sødt.

Hvilke ting SKAL man bare opleve i Sønderborg?

sønderborg havn
Nyhavns stemning på Sønderborg havn
seværdighed alsik
Afslapning med udsigt på Alsik – Alsik.dk

Nogle af tingene er jo nævnt ovenfor – men man skal helt sikkert opleve vores skønne havnefront med lækre spisesteder som der om sommeren sender tankerne hen mod Nyhavnsstemning.

Her kan man få en GT på Visselulles Vinbar med udsigt over havnen og en lækker islagkage fra Danmarks bedste iskonditori. ” 

Har du et yndlings spot i Sønderborg ?

Helt klart Point of View fra Alsiks 16. etage hvor man får en storslået udsigt ud over hele byen og så skanseområdet ved Dybbøl Mølle som er helt unikt for området.

Tak for guiden til Sønderborg af Anne Sørensen

Sønderborg er virkelig et fantastisk sted og vel egentlig storbyen i Sønderjylland. Byen emmer af historie bl.a. med gamle bygninger, Sønderborg slot og ikke mindst Dybbøl Mølle.

Jeg vil gerne give Anne ret, om sommeren er havneområdet virkelig hyggeligt. Sidst vi var i Sønderborg lå Dronningens skib Dannebrog til kajs – så det var ekstra specielt at se det flotte skib tæt på. Som Anne beskriver får man lidt stemningen fra Nyhavn eller Skagen. Mange mennesker, dejligt udsigt over havnen og Sønderborg Slot – og ikke mindst lækker mad.

Det er bestemt en af mine yndlingsbyer i Danmark. Jeg har faktisk været tæt på at flytte dertil engang – så vild er jeg med byen 😉

  • Sønderborg slot – det er virkelig flot og et besøg værd. Jeg har haft børnene med derind og det var rigtig fint. Der er mange spændende udstillinger og ting at se.
  • Gendarmstien – god sti til enten at gå eller cykle.  Den starter… og slutter …..
  • Badestrand ”Fluepapiret” – Midt i Sønderborg by, er der er en fantastisk strand med dejlig sand og en lille iskiosk. Så er du i Sønderborg om sommeren og vil have en badetur – så tag hertil. Det er ved Strandvejen 2.
  • Gråsten slot – særligt om sommeren er slotshaven fantastisk at besøge og gå rundt i. Undersøg om Dronningen er på ferie, for i såfald er haven lukket for offentligheden.
  • Grænsehandel – ja Sønderborg ligger kun 20 min. Fra den dansk-tyske grænse – så er du på ferie i Sønderborg er det oplagt at tage et smut forbi grænsebutikkerne.
  • Visit-sønderborg – masser at informationer om alle de gode steder i Sønderborg
  • Hotel Alsik – Hotellet er bare en perle i Sønderborg.
  • Dybbøl Mølle og Historiecentret Dybbøl banke
  • Danfoss Universe

Kort over de bedste seværdigheder og oplevelser i Sønderborg

Del denne artikel
Mads Riberholt

Mads Riberholt

Jeg hedder Mads Riberholt og det er mig der skriver her på StorbyGuide.dk. At rejse er min helt store passion. Jeg elsker at komme ud i verden og opleve nye steder, kulturer og ikke mindst byer.
Mit mål med siden, er at gøre det let for dig at planlægge din rejse. Det gør jeg gennem spændende indlæg, anbefalinger af hoteller og seværdigheder, interviews og meget mere.

Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments