Seværdigheder i Faaborg området – Guide af Jim Lyngvild

Hvad skal man se i Faaborg området – læs Jim Lyngvilds store guide her

Danskernes byer er en byguide til forskellige byer, fortalt af de offentlig kendte personer der selv bor der. Det er altså deres guide til dig – som inspiration til dit ophold i byen

INDHOLD

Interview med Jim Lyngvild om Faaborg og Ravnsborg

Denne gang har jeg interviewet Jim Lyngvild, der bor på Fyn nærmere betegnet Faaborg området. Faaborg området er et fantastisk område, tæt forbundet til naturen og det sydfynske øhav. Jeg har selv været i Faaborg for en del år siden, og jeg husker byen og området, som fantastisk og afslappende. Faaborg og området omkring, synes jeg er hjemsted for nogle af de bedste seværdigheder på Fyn.

Jeg har stillet Jim nogle af de klassiske spørgsmål til hvad man skal se i Faaborg området, samt hvad det betyder for ham at bo i Faaborg området.

Så læs nedenfor om bl.a. Jim yndlingsbutik og yndlings restaurant.

Der er indsat masser af links til de steder Jim nævner i Faaborg området – så brug det endelig som inspiration til din tur til Faaborg.

Hvem er Jim Lyngvild

Jim Lyngvild er en person farverig person, der virker til altid at have mange jern i ilden og altid gang i et spændende projekt.

Han har blandt andet lavet meget forskellige tv lige fra Robinson ekspeditionen til at deltage i et kinisisk tv program

Han er uddannet og har arbejdet som designer i København. Men Jim et nok det man kan kalde et multitalent og han er ikke bange for at kaste sig ud i nye udfordringer og oplevelser. Så han har arbejdet med flere forskellige ting, gennem sin karriere.

Han har blandt andet lavet meget forskellige tv lige fra Robinson ekspeditionen til at deltage i et kinesisk tv program, designet sit egen vikingeborg, lavet en skønhedsserie, designet udstillinger til nationalmuseet, skrevet bøger og meget mere.

Jim Lyngvilds vikingeborg Ravnsborg

Ravnsborg – foto: Ravnsborgmarkeder.dk
Ravnsborg set oppe fra – foto ravnsborgmarkeder.dk

I 2012 flyttede Jim og hans mand Morten, til Korinth, som ligger lige uden for Faaborg. Her fandt de en fantastisk grund, som de valgte at bygge hus på. Men det hus de fik bygget var ikke et almindelig hus.

Da Jim er Ase troende (troen på den nordiske mytologi), skulle huset selvfølgelig inspireres af vikingetiden. Så Jim gik i gang med at designe huset.

Det endelig resultat, blev en stor og fantastisk flot vikingeborg på 400 kvm – den fik navnet ”Ravnsborg”.

Til Ravnsborg følger en rigtig stor naturgrund. Den har Jim og Morten valgt at åbne op for offentligheden flere gange om året – når de afholder deres traditionsrige Markeder.

Hvis du vil indenfor på fantastiske Ravnsborg – kan du du her se en video hvor TV2 besøgte Ravnsborg.

Lidt mere om Jim – og så hans spændende guide til Faaborg

Hvis du vil læse mere om Jim Lyngvild, er her et par spændede links:

JimLyngvild.com, kan du læse mere om Jim, samt købe forskellige ting i hans egen Jim Lyngvild shop bl.a. bøger, plakater, chokolade.

Hvis du vil læse mere om hans skønhedsprodukter eller købe dem, kan du gøre det på Raunsborg.dk

Selve vikingeborgen Raunsborg og de årlige markeder, kan du læse mere om på Ravnsborgmarkeder.dk

Og vil jeg opfordre dig til at følge ham på Facebook eller Instragram #jimlyngvild – det er bestemt ikke kedeligt!

Jim Lyngvild fortæller:

Hvad betyder det for dig at bo i Faaborg området?

”Faaborgområdet er for mig, stærkt forbundet med en fantastisk, varieret, storslået og uspoleret natur.  Da vi fandt byggegrunden hvor vores hus nu står, var vi slet ikke i tvivl om at dette sted måtte vi bare bosætte.

Jeg finder en ro og en ydmyghed i at bo og færdes i det sydfynske. Og så elsker jeg fynboernes sind.”

Hvilke seværdigheder synes du mest om i Faaborg området?

”Det ville selvfølgelig være nærtliggende at sige at mine egne markeder på Ravnsborg var den seværdighed i området som jeg helst vil anbefale. Jeg syntes da også at det er noget helt specielt, når vi nu for 11. gang, forventer at åbne porten for gæster fra nær og fjern, som ønsker at besøge vores hjem.

Men Faaborgområdet byder faktisk på meget mere, året rundt. Jeg syntes det største aktiv for området er vores natur. Om du ønsker at gå en tur i Svanninge bakker, langs øhavsruten, i en af de mange skove, eller en hoppe på hesteryggen og opleve det hele på en af de mange rideruter, så vil det byde på naturoplevelser i en klasse for sig.

Jeg har altid haft en forkærlighed for den varierede natur i det sydfynske. Der er efterhånden mange gå-ruter i det sydfynske. Og så er der selvfølgelig Egeskov Slot, som altid er et besøg værd for både børn og voksne.”

Som nævnt, Faaborg har bestemt nogle af de bedste seværdigheder på Fyn.

Er der et bestemt sted du vil anbefale at bo på sin ferie?

”Jeg har to overnatningssteder som jeg altid anbefaler vores gæster.

Det ene sted er hos Charlotte på Hotel Faaborg. Hotellet ligger centralt i Faaborg, i en idyllisk, historisk bygning og så er Charlotte som ejer hotellet altid garant for den bedste oplevelse.

Derudover så er vi så heldige at en forening er i gang med at redde kroen i nabobyen Korinth.  De er nået utrolig langt og har således istandsat flere værelser tip-top. Det er samtidig det sted som ligger tættest på os.”

Har du en yndlingsrestaurant?

”Faaborg byder faktisk på utrolig mange gode spisesteder.

Jeg må især fremhæve RESTAURANT DANG VED BRØNDEN som laver fantastisk Thaimad i historiske rammer, lige på byens torv.

Og så byder byens havn også på 2 dejlige røgerier. Det er altid en fantastisk oplevelse.”

Er der et sted du bedst kan lide at shoppe?

”Ubetinget STOFMØLLEN i Åstrup, lidt udenfor Faaborg.

Her finder man et udvalg i stof og tilbehør, som ingen andre steder i Danmark. Det er virkelig et besøg værd.”

Hvis man skal til Faaborg området, hvad skal man så bare gøre?

”Man bør helt klart besøge Faaborg by. Det er en gammel middelalderby, som har passet godt på sine gamle bygninger. Om sommeren vokser stokroserne op til tagskægget og havnen summer af liv fra de mange turister.”

Har du et yndlings spot i Faaborg omådet ?

”For mig er det noget helt specielt at gå en tur i en af de store skove i området. Især er skoven med Rododendronparken i Korinth en stor oplevelse, når det hele blomstrer i maj/juni måned.”

Tak til Jim Lyngvild

Rododendronparken i Korinth

Sikke et fantastisk område. Det er da en af perlerne i Danmark.

Jeg skal i hvert fald ned om opleve et af hans markeder og helt sikkert prøve en tur i Rododendronparken i Korinth. Det virker fantastisk.

Så tusind tak til Jim Lyngvild, for at ville deltage og fortælle om hans fantastiske Faaborg område.

Husk også at læs de andre spændende guide til danskernes byer:

Guide til Aarhus af Lotte Heise

Guide til Gram og Gramslot af Sanne Brodersen

Guide til Silkeborg af Mads Riberholt

Del denne artikel
Mads Riberholt

Mads Riberholt

Jeg hedder Mads Riberholt og det er mig der skriver her på StorbyGuide.dk. At rejse er min helt store passion. Jeg elsker at komme ud i verden og opleve nye steder, kulturer og ikke mindst byer.
Mit mål med siden, er at gøre det let for dig at planlægge din rejse. Det gør jeg gennem spændende indlæg, anbefalinger af hoteller og seværdigheder, interviews og meget mere.

Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments