Feriebolig Provence: 8 unikke byer til ferie i Provence

Skal du på ferie i Provence, Frankrig – så skal du læse denne guide før din tur. For det første får du svar på nogle af de spørgsmål som alle stiller sig selv, “hvor er det bedst at leje feriebolig i Provence” og “hvordan lejer man en ferielejlighed i Provence & Cote d azur”. For det andet, får du en masse god forslag til spændende byer at bo i Provence, samt hvad der er spændende at opleve i byerne.

Du får desuden også links, som er sat op til hver by – således du let kan booke overnatning i den by du ønsker. Det er reklamelinks.

Indhold – Byer i Procence

Hvor ligger provence

Allerførst kan vi lige kigge på hvor ligger Provence i Frankrig og hvad er det egntlig for et område. Tror mig det er et fantastisk område og et af de mest besøgte områder i Frankrig.

Selve Provence ligger i den sydøstlige del af Frankrig og dækker over et område på 31.000 km2.(Til sammenligning er Danmark ca. 43.000 km2). Så Provence er et forholdsvis stort område, men til gengæld et samlet område. Det betyder at der den ende til den anden ikke er meget mere end 2 timers kørsel.

Der er en fantastisk natur i Provence, særligt omkring området Cote d´azur. Her kan du opleve både fantastisk vand (særligt i Nice), men også skønt natur, bjerge og mere.

Så leder du efter feriebolig i Provence, så kan Core d´azur og særligt Nice anbefales. Se de centrale hoteller i Nice her. Reklamelink.

Ferie i Provence – De bedste byer at leje feriehus i

Nedenfor kan du læse om 8 spændende byer at bo i i Provence. Det er også byer, som giver dig et godt udgangspunkt for din ferie i Provence området. Som nævnt er der meget at se i Provence, så det med at bo godt og have et godt udgangspunkt er en god ide.

Hvis du gerne vil have mine personlige favorit byer at bo i i Provence, så synes jeg en bestemt storbyen Marseilles er værd at bo i samt Avignon og ikke mindst Nice. Læs mere nedenfor.

Aix en Provence (tidl. Aguas Sextias)

ferie i provence - Aix-en-Provence
Hyggelige Aix-en-Provence

Aix en Provence er en fransk by, som oprindeligt hed Aguas Sextias og senere blev omdøbt til Aix en Provencou. Byen stammer fra år 120 før Kristus og den har cirka en størrelse på 18.500 hektar med en befolkning på omtrent 137.000 indbyggere. Selv om byen har ændret navn flere gange, har dette sted stadigvæk bevaret sit særpræg.

Turisterne kan komme til Aix en Provence på flere måder. En af disse er via fly til Provence internationale lufthavn, hvorfra kan man tage en taxa eller leje en bil for at komme ind til byen. En anden meget bekvem måde at ankomme på er med tog.

Aix en Provence er berømt for sine forskellige aktiviteter og interessante steder, som er til den besøgendes disposition. Den er også kendt som en munter og livlig by med mange områder, hvor man kan nyde naturen og solen på en unik måde.

Først og fremmest giver Aix en Provence turisterne mulighed for at lære om byen og dens traditioner og føle sig som en del af den. Her findes for eksempel madlavningskurser for dem, som ønsker at lære, hvordan man tilbereder et typisk måltid fra Provence.

Der findes også malekurser for turister, som ønsker at tilegne sig nogle af de teknikker, som berømte lokale kunstnere har anvendt eller at male et billede af det indtryk, de har fået af byen. Desuden kan man også forbedre det franske sprog ved at deltage i franskkurser, som er specielt skræddersyet til turister.

Aix en Provence er også kendt vidt omkring for sine vine. De vine, som produceres i denne region, er efterspurgte mange steder i verden. Mens man opholder sig i Aix en Provence, har man mulighed for at se nogle af de steder, hvor vinen fremstilles. Flere steder tilbydes man også vinsmagning.


*** BOOK CENTRALT HOTEL I SKØNNE AIX EN PROVENCE ***


Booking.com

Avignon – en europæisk kulturby

Den smukke bro i Avignon

Avignon er berømt både for sin måde at fremme kunst på som for dens fremragende udvalg af antikke bygninger og monumenter. På grund af alle disse faktorer, blev den i år 2000 udnævnt til europæisk kulturby og er ofte centrum for vigtige kunstrelaterede møder og udstillinger.

Avignon anses for at være blandt de vigtigste byer i Provence, og den er absolut et besøg værd. I byen findes altid en vifte af kunstaktiviteter og der er altid mange antikke bygninger og monumenter, som er åbne for offentligheden. Et af de mest interessante steder i Avignon er Palais des Popes. Palais des Popes er en stor bygning, hvis arkitektur er en blanding af stilarter fra middelalderslotte og fæstninger, hvilket giver den et unikt udseende.

To andre spændende steder, man kan besøge i Avignon, er Pont d’Avignon og Roucher des Doms Parque. Man kan også på ethvert turistkontor få vejledning om, hvilke andre steder, man kan besøge og om historien bag. Desuden kan man også gå på café og møde lokale indbyggere, som helt sikkert gerne vil fortælle om byens spændende attraktioner.


LÆS MERE EFTER REKLAMEN – DE BEDSTE OPLEVELSER I PROCENCE



Om sommeren modtager Avignon et stort antal besøgende fra hele verden, som kommer for at opleve Festival d’Avignon. Derfor er det et godt tidspunkt at besøge byen på og føle sig som en del af en af de mest berømte kunstfestivaler i verden.

Avignons restauranter og lokale retter er meget populære blandt turisterne i Avignon. Det kan varmt anbefales, at besøgende giver sig tid til at nyde de typiske regionale retter i ro og mag, samt retterne fra andre områder, som bliver tilberedt på en spændende måde. En af de mest berømte lokale specialiteter er papalines. Paplines indeholder chokolade og en unik likør, kendt som d´Origan du Comtat, fremstillet af cirka tres forskellige urter.


*** BOOK CENTRALT OVERNATNING I AVIGNON ***


Booking.com

Camargue – Et besøg i en naturpark

Camargue er en meget spændende fransk destination ved Middelhavskysten, hvor besøgende kan opleve en bred vifte af forskellige aktiviteter og steder. Det kan varmt anbefales at besøge stedet, hvis man holder af aktiviteter, som knytter sig til hav og strand.

En af de hovedattraktioner, man kan opleve i Camargue, er Camargue Natural Parc (Carmargue naturpark). Denne park er stor og rummer flere forskellige steder på selve området. Et af disse er St. Maries de la Mer en meget interessant by, som byder på flere attraktive steder samt fantastiske landskaber. Denne by er berømt for sin folkemusik, som hele året tiltrækker folk alle steder fra, som ønsker at opleve denne unikke form for kunstnerisk udtryk.

I dette område kan man også besøge franske avlsgårde og se, hvordan de opdrætter heste og tyre. Disse avlsgårde er lokalt kendt som manades og byder altid besøgende velkommen og tillader dem at betragte denne aktivitet, som er typisk for Comargue og dens omgivelser.

Som man kan forvente i et område med en kendt naturpark, er faunaen og floraen meget tiltrækkende og interessant at studere. Comargue indeholder adskillige fantastiske damme og sletter, og er et ideelt sted for vandreture. Her kan man nyde den friske luft og den smukke natur. Dammen Launes og kanalen Gardian er eksempler på disse natursteder, som man ikke må gå glip af.

Der findes også adskillige andre spændende steder, man kan besøge, og ting man kan foretage sig, mens man er i Comargue. Dette område byder på et stort udvalg af aktiviteter, såsom ridning, mountain biking, tyrefægtning, væddeløb, solbadning ved strandene, udøvelse af forskellige vandsportsgrene, at gå på diskoteker, eller i teater samt at overvære musikforestillinger. Blandt de steder, det kan anbefales at besøge i dette område, er Musée Baroncelli, den romerske kirke, Pioch Badet, Musée Tzigane, Giraud og den ornitologiske park.

*** FIND HOTEL I NATUREN VED CAMAGUE***


Booking.com

Arles – Byen med den kendte romerske arena

arles arena
Amfiteater i Arles

Arles er en antik fransk by, som er mere end 2000 år gammel. Denne by regnes ikke kun for at være antik på grund af de mange forskellige perioder den har gennemløbet, den har også en meget rig historie. Mødet med denne by kan være en utrolig oplevelse, der bringer de besøgende i kontakt med mange historiske øjeblikke, når de bevæger sig rundt i byen og oplever nogle af dens bygninger og monumenter.

Et af de mest interessante steder, man kan besøge i Arles, er dens romerske arena. Den blev opført for cirka 2000 år siden og her kan man stadigvæk overvære tyrefægtninger i spansk stil. Dette er en unik oplevelse på grund af arenaens særpræg, dens alder og de historiske perioder, den har gennemløbet.


LÆS MERE EFTER REKLAMEN – DE BEDSTE OPLEVELSER I PROCENCE



Mellem år 124 før Kristus og år 500 efter Kristus var Arles en romersk koloni. I denne periode blev arenaen og flere andre bygninger konstrueret, og blev en del af den ældste kulturarv i verden. Steder som de Konstantinske Bade og bygninger har tage med romerske teglsten, der stadigvæk viser detaljer, som giver de besøgende et klart billede af, hvordan de oprindeligt så ud.

Arles er også berømt for den tid Van Gogh tilbragte der og for de malerier han malede af byen. Van Gogh opholdt sig i Arles i cirka to år. Byen gjorde et så stort indtryk på ham, at han over en kort periode skabte omtrent 300 malerier og tegninger med udgangspunkt i byen.
Nogle af de mest besøgte steder i Arles blev berømte som følge af Van Goghs malerier og hans syn på dem, som for eksempel Yellow Café. På Yellow Café kan man nyde en kop kaffe, mens man oplever de samme objekter, som Van Gogh malede. Man befinder sig i det selv samme miljø som inspirerede Van Goghs kunst, en af de mest utrolige kunstnere til alle tider.

*** SE HOTELLERNE I SMUKKE ARLES ***


Booking.com

Alpilles og Baux de Provence

Baux de Provence
Baux de Provence

Alpilles er et meget tiltrækkende fransk område, som ligger i den sydlige del af Baux de Provence regionen. Alpilles er blevet gjort verdenskendt af adskillige malere og forfattere, som i deres kunst har ladet sig inspirere af dette områdes skønhed og specielle karakter.

Landskabet i dette område er meget smukt. Alpilles er meget charmerende, fordi den består af en blanding af natur og landsbyer. Her findes en fascinerende kombination af vingårde, lavendelmarker, mandeltræ plantager og klippeformationer, som gør mødet med Alpilles til noget specielt.

Et af de mest interessante steder, man kan besøge i Alpilles, er klipperne ved la Léque. Dette område rummer veje af sten og smukke klippeformationer, som gennem nedbrydningen af deres overflade viser tidens gang og den påvirkning, stenbrudsarbejdere har haft på dem.

Saint Remy de Provence er et andet spændende område, som ligger nedenfor Alpilles. Saint Remy de Provence er ikke blot interessant på grund af dets skønhed men også dets historie. Dette sted er kendetegnet ved, at de fleste oprindelige traditioner er bevaret i et perfekt samspil med det moderne liv.

Der er adskillige andre områder, man kan besøge og ting, man kan foretage sig i området omkring Saint Remy de Provence. Besøgende kan deltage i traditionelle begivenheder, såsom en festival med fåreflokke, tyrefægtninger og et hestemarked. Der findes desuden mange andre attraktioner og underholdnings relaterede aktiviteter for besøgende i alle aldre på en sådan måde, at ingen vil komme til at kede sig.

*** SE HOTELLERNE I Saint Remy de Procence***


Booking.com

Det romerske teater i Orange

Byen Orange ligger i den sydlige del af Frankrig, cirka 20 kilometer fra Avignon og udgør en del af departementet Vaucluse. Denne by er kendt for sin overvejende romerske arkitektur, specielt sit romerske teater. Der er adskillige fantastiske bygninger, hvoraf nogle regnes blandt de mest skattede konstruktioner i Europa.

Det romerske teater i Orange er enestående, fordi det er velbevaret. Et faktum som gør det til det bedst bevarede romerske teater i Europa. Det blev udnævnt til World Heritage Site af Unesco, og det anses for at være en af de mest interessante bygninger i hele verden.

I 1860erne blev det romerske teater i Orange restaureret, uden at man ændrede dets oprindelige kendetegn. Derefter blev teatret hjemsted for Chorégies musik festival, som er en berømt festival, som i årtier har tiltrukket folk til teatret.

Udover det romerske teater har Orange også en meget interessant triumfbue, som stammer fra den samme periode. Denne bue er også en del af det område, som er blevet udnævnt af Unesco til World Heritage Site. Buen og teatret har bevaret mange af de oprindelige detaljer, hvilket giver turisterne mulighed for ved selvsyn at få en idé om, hvordan de oprindeligt så ud.

Orange blev grundlagt af romerne i år 35 før Kristus. Ved dens grundlæggelse var den hovedstad i et stort område. Sidens dens opførelse begyndte byen allerede at huse fantastiske monumenter og bygninger, hvoraf mange, såsom buen og teatret stadigvæk kan ses den dag i dag.

I begyndelsen af 1030erne blev Orange erklæret uafhængig af Romerne. I 1567 blev byen involveret i 80 års krigen, under hvilken den blev ødelagt og mistede mange af sine bygninger. Derfor er det meget interessant at se, hvor velbevarede teatret og buen er.

*** Book book hotel i Skønne Orange***


Booking.com

Marseilles – den ældste by i Frankrig

marseilles frankrig
Skønne Marseille

Den franske by Marseille blev grundlagt for cirka 2600 år siden af grækerne, hvilket gør den til den ældste by i Frankrig. Den er charmerende og tiltrækkende som intet andet fransk sted. Udover denne egenskab, bliver havnen i Marseille også betragtet som den anden største i Europa, kun overgået af Rotterdam.

Byens alder taget i betragtning er det ikke vanskeligt at forestille sig de mange spændende antikke bygninger og attraktioner den rummer, hvilket gør Marseille til en meget oplevelsesrig destination.

Marseilles havn er et af de mest spændende steder i byen. Det er ikke kun den anden største havn i Europa, men også en af de ældste, man som turist nogen sinde vil støde på.


LÆS MERE EFTER REKLAMEN – DE BEDSTE OPLEVELSER I MARSEILLES



Cirka en kilometer fra havnen, ligger Basilique Notre Dame de la Garde. Basilique Notre Dame de la Garde er en basilika i romersk-byzantinsk stil, som stammer fra 1850erne. Den er ikke blot bemærkelsesværdig på grund af sit udseende, men også for den udsigt man har udover byen. I nærheden af dette område ligger der også en fæstning, som stammer fra det 16. århundrede og som senere blev omdannet til et fængsel. Denne fæstning er meget imponerende, hvilket man opdager, hvis man går rundt om bygningen, fordi murene indeholder mange historiske oplysninger.

Mens man er i Marseille, har man også mulighed for at besøge to interessante museer. Musée d’Histoire de Marseille og Centre de la Vieille Charite. Musée d’Histoire de Marseille rummer objekter og genstande, som stammer fra byens oprindelse og frem til i dag, hvilket gør det muligt at lære om byens historie. Centre de la Vieille Charite er ikke kun interessant på grund af sine genstande, men også for sin arkitektur.

*** Book book hotel i Storbyen Marseilles***


Booking.com

Del denne artikel
Mads Riberholt

Mads Riberholt

Jeg hedder Mads Riberholt og det er mig der skriver her på StorbyGuide.dk. At rejse er min helt store passion. Jeg elsker at komme ud i verden og opleve nye steder, kulturer og ikke mindst byer.
Mit mål med siden, er at gøre det let for dig at planlægge din rejse. Det gør jeg gennem spændende indlæg, anbefalinger af hoteller og seværdigheder, interviews og meget mere.

Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments