Hotel Koldingfjord – perfekt hotel i Kolding

Hvor skal man bo når man skal til Kolding? Et rigtig godt bud er på Hotel Koldingfjord. Det er smukt, rimelig centralt og generelt et hotel der har en høj standard og kvalitet.

I dette indlæg vil jeg fortælle, hvorfor du skal bo på Hotel Koldingfjord, når du skal til Kolding. Der findes mange gode hoteller i Kolding – men lige præcis Kolding Fjord synes jeg kan noget specielt.

Skal du til Kolding, så kan det bestemt anbefales at tage på Hotel Koldingfjord. Jeg har været så heldig at besøge hotellet en del gange efterhånden, og jeg er aldrig blevet skuffet. Det er et fantastisk hotel. Servicen er i top, værelserne er gode, beliggenheden er perfekt og det er tæt på byen. Alt sammen ting jeg virkelig sætter pris på, når jeg er på et ophold.

BELIGGENHED – Selve Hotel Koldingfjord ligger lige uden for det centrale Kolding. Det vil sige, at man kan godt gå ind til Kolding centrum, jeg vil tror turen er ca. 3 km. Hvis du går derind, går du langs vandet og de store villaer i Kolding det meste af tiden – det er en dejlig afvekslende tur.

Jeg har på mine besøg altid følt at jeg var den vigtigste kunde de har (det er jeg bestemt ikke) – men hotellet og personalet formår at os besøgende til at føle det sådan.

Hotel Koldingfjord ligger som nævnt lidt uden for centrum og det ligger faktisk lidt alene i en mindre skov. Samtidig ligger hotellet helt ned til Kolding Fjord og mange af værelserne har en fin udsigt over fjorden. Det vil sige, at Hotel Koldingfjord har en perfekt beliggenhed. Du er tæt ved byen, du er i en skov og har vandet lige ved siden af. Så der er virkelig skabt en base for afslapning.

Ordet afslapning er nok egentlig et kerneord for hotellet. For Hotel Koldingfjord, er et hotel der går langt for at de besøgende får et behagelig ophold ud over det sædvanlige. Jeg har på mine besøg altid følt at jeg var den vigtigste kunde de har (det er jeg bestemt ikke) – men hotellet og personalet formår at os besøgende til at føle det sådan. Det er ret fantastisk.

MADEN – Ud over at have gode værelser og en dejlig natur – så spiser man også godt på Hotel Koldingfjord. Køkkenchefen gør en dyd ud af at maden skal være i top. Det skal gerne være lokale råvarer og gerne økologisk. Om morgenen, er der en stor lækker morgenbuffet, med alt hvad hjertet begærer. Som noget specielt, serveres også deres egen historiske øllebrød som en del af morgen buffeten. Øllebrøden er blevet serveret på stedet lige siden det opført som julemærke sanatorie for børn.

Til aften er der menuer tilrettet årstiden. Menuen skifter gerne månedligt, så du som regel altid kan opleve en ny og spændende menu hver gang du besøger stedet.

OVERNATNING – Så skal du eks. på forlænget weekend i Kolding eller trænger ud til at komme ud på et naturskønt hotel. Så tag til Hotel Koldingfjord. Her er der mulighed at træde ind i en stille tidlomme, hvor der er plads til ro, afslapning, god mad, skøn natur og ikke mindst, så bliver du vartet op af et dejlig personale.

Jeg giver mine bedste anbefalinger til Hotel Koldingfjord.

Lidt info om Hotel Kolding Fjord:

  • Bygget i 1911 som julemærke sanatoriehjem for børn
  • Ombygget til moderne hotel og konferencecenter i 1990
  • Hotellet har i dag ca. 120 moderne værelser
  • Der er lækker restaurant, til både morgenmad og aftenmad.
  • Der er gratis parkering ved hotellet
  • Der er et mindre fitnessrum samt indendørs swimmingpool
  • Hotellet har flere suiter, hvori kendte danske designere præger værelserne
  • Kåret til Årets konferencecenter 2020
hotel koldingfjord
Del denne artikel
Mads Riberholt

Mads Riberholt

Jeg hedder Mads Riberholt og det er mig der skriver her på StorbyGuide.dk. At rejse er min helt store passion. Jeg elsker at komme ud i verden og opleve nye steder, kulturer og ikke mindst byer.
Mit mål med siden, er at gøre det let for dig at planlægge din rejse. Det gør jeg gennem spændende indlæg, anbefalinger af hoteller og seværdigheder, interviews og meget mere.

Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments