Der er så mange spændende seværdigheder i Paris byernes by. Du når næppe at se alle seværdighederne på én dag. Nedenfor, kan du se nogle at de bedste oplevelser og top seværdigheder i Paris.
Først skal du lige vide, at der findes et Rabatkort til Paris, så hvis du skal rundt og se en masse, kan du overveje om ikke rabatkortet, vil spare dig for lidt penge og tid.
Du kan læse mere om rabatkortet her
Psst – vil du høre min yndlings oplevelser i Paris? Det er uden tvivl at tage op i Eiffeltårnet. Det har jeg faktisk skrevet en hel guide om – læs den her.
Indhold:
- Sacre-Coeur – fantastisk udsigt
- Eiffeltårnet – du skal op i tårnet!
- Louvre museum og Mona Lisa
- Sightseeingtur på Seinen – Fantastisk
- Montmartre
1. Sacre-Coeur

Et af de mest berømte og mest besøgte steder i Paris er Sacre-Coeur og det er ikke uden grund. Kirken er fantastisk flot og majestætisk, som den ligger på et af de højeste steder i Paris i bydelen Montmartre. Foran kirken har du en flot udsigt over hele Paris.
Dette er et sted der er virkelig godt til at tage et break, sætte sig foran kirken og bare se ud over den flotte hvide by Paris.
Du kan komme ind i den flotte kirke fra tidlig om morgenen til halvsent om aftenen. Der er også et mindre museum ved siden af Sacre-Coeur, du kan besøge.
For at komme til toppen op til Sacre-Coeur, kan du enten gå op af trapperne eller tage en kabelbane, de sidste stykke. Du kan gå eller tage kabelbanen fra vejen Place Saint-Pierre.
Bonus info: Den danske sangerinde Tina Dichow har faktisk lavet en sang om at sidde og tænke over livet, fra toppen af Paris ved Sacre Coeur.
2. Eiffeltårnet – du skal op i tårnet!

Allerførst – hvis du gerne vil læse mere om info samt billetter til at komme op i Eiffeltårnet – så har jeg lavet en stor guide til netop dette. Den kan du læse her:
Hvis du er i Paris, er du selvfølgelig nød til at se Eiffeltårnet. Du kan vælge at komme op i tårnet, eller blot tilbringe lidt tid under det.
Det er et fantastisk bygningsværk, som er et must at se.
Eiffeltårnet ligger ved Seinen og i forlængelse af parken Champs de mars. Når du kommer hen til tårnet, skal du først lige gennem security, hvorefter du har fri adgang til området under og omkring tårnet.
Op i Eiffeltårnet
Det at være under Eiffeltårnet er i sig selv en oplevelse – men du skal unde dig at tage op i Eiffeltårnet. Du kan enten bestille billetter hjemmefra, eller købe dem når du kommer til Eiffeltårnet. Er det i højsæsonen, kan det være en fordel at have købt billetter hjemmefra.
I højsæsonen kan det også være en god ide, at komme tidligt til tårnet. Hvis du kommer alt for sent på dagen (og specielt hvis du køber billetter ved tårnet), kan der være lang ventetid.
Når du køber billetter til tårnet, har du forskellige muligheder. Du kan enten vælge at gå op til første plateau eller tage en elevator – ligeledes kan du vælge at købe billetter til elevatoren, som bringer dig helt til toppen. Jeg tror det er bedst at vælge fra start hvad man vil – det er ikke muligt at købe billetter ved elevatoren til toppen – det skal gøres inden.
Vælger du at gå, venter en hård men flot tur op over Paris. Det er billigere at gå, men har du ikke så meget tid, kan du bruge lidt ekstra euro og tage elevatoren i stedet. På den nederste del af tårnet, er det muligt at købe lidt mad og drikke, samt besøge souvenirbutikken.
Vælger du købe billetter til at komme helt til toppen, får du testet din højdeskræk, men får samtidig en fænomenal oversigt over Paris. Det kan virkelig anbefales. Nedenfor er nogle gode billetter til Eiffeltårnet – det er reklamelinks.
3. Louvre museet
Verdens største kunstsamling er på Louvre, som samtidig er verdens 3. største museum målt på kvm. Det dækker over 78.000 kvm. og har over 14 km. gangareal – så du når ikke det hele på én dag.
Selve museet, der har den kendte glaspyramide foran indgangen, har nogle af verdens mest kendte malerier bl.a. Leonardo da Vincis “Mona Lisa”.
Det er forholdsvis billigt at besøge Louvre, og børn under 18 år er gratis (pr. juli 2020).
Da museet er meget besøgt, kan det anbefales, at du køber billetter forud for dit besøg. Det sparer dig tid, og sikrer at du ikke skal stå i kø til at købe billet.
Jeg har lavet en stor guide til at besøge Louvre, den kan du læse her:
4. Sightseeing tur på Seinen

For foden af Eiffeltårnet, kan du tage en kanalrundfart på Seinen. Her vil du få et godt break, hvor du blot kan sidde og nyde turen og hvile benene.
En rundfart tager ca. 1 time, og vil bringe dig forbi forskellige store seværdigheder. Du vil bl.a. komme forbi den smukke bygning med Musée d’Orsay, Se Louvre fra søsiden, se toppen af monumentet på Concordepladsen, se Notre Dame.
Hvis du lægger mærke til det – vil du på sydsiden af Seinen, kunne se en masse parisere der danser på bredden. Det er et bestemt sted, hvor man siger at “Pariserne lærer at danse”. De mødes er ofte pæne i tøjet, og danser så med hinanden på bredden. Jeg mener det er omkring Notre Dame.

Der går mange ture om dagen og ofte omkring hver halve time, så du burde have mulighed for at få en tur.
OBS – I højsæsonen, kan der være mange der gerne vil sejle på samme tid – så hvis du er ved Eiffeltårnet om morgenen, så gå evt. ned og book en billet til båden med det samme.
Tip – Nogle både sælger mad ombord – så undersøg om din båd sælger mad og kombiner turen med en frokost. Så sparer du lidt tid.
5. Montmartre
Lad dig fare vild i denne bydel. Bydelen er en seværdighed i sig selv. Ud over at Sacre-Ceour og Moulin Rouge ligger i denne bydel – er bydelen nærmest en by i byen. Det siges, at man skal lade sig fare vild i små gade i Montmartre, da det er her man finder det sande Paris og kan smage fantastisk fransk mad.

Bydelen er flot, rustik, antik og bakket. Så hvis du vil lidt på eventyr, så lad dig fare vild i de små gader i Montmartre.
Hvis du er til fest, cabaret eller stripklubber – er dette også et sted du kan finde det. På de store gader Boulevard de Clichy og Blvd. de Rochechouart, findes alle disse ting. Gaderne kan sammenlignes lidt med Reeperbahn i Hamborg og Istedgade i København.
Det er desuden, på gaden Boulevard de Clichy at Moulin Rouge ligger.
- Gør som andre – kombiner et besøg i Montmartre med et paris museums rabatkort
Skriv et svar